Uanmeldt besøg

Da temperaturen den anden aften ramte de 28,5 grader i vores stue, tog jeg den endegyldige beslutning, at jeg aldrig vil rejse til et varm land igen. Jeg har fået nok varme, for resten af mit liv. Nå, men når der så er mega varmt og jeg føler mig som en pizzaovn inden i pga den tykke mave, så sker det at jeg smider sommerkjolen og tøffer rundt i en top og trusser. Det er bare ikke så fedt, når naboerne pludselig kommer på uanmeldt besøg. Lige et hurtigt bank på fordøren for så, at stå inde i huset sekundet efter. Helt febrilsk fik jeg smidt både et og to børn ud i gangen, for at holde dem hen, indtil min kæreste kunne komme mig til undsætning.

Den syge kat

Mon det kan være en generationsting? Jeg husker stadig tydeligt, da jeg var på barsel med vores mellemste datter. Det var en hverdags morgen og jeg sad og ammede i sengen, med morgenhår og render under øjnene. Pludselig kunne jeg se en bil holde op foran huset. Jeg blev noget overrasket, da jeg kunne konstatere, at det var min venindes svigerfar. Jeg kom i tanke om, at hun havde nævnt noget med noget legetøj jeg kunne få, men jeg havde ikke lige forventet levering og da slet ikke 7:30 om morgenen. Jeg tog hurtigt en indre beslutning om bare, at lade som om jeg ikke var hjemme. Jeg kunne ikke overskue, at skulle springe efter bukser, pakke mælkebaren sammen og forsøge at se bare lidt morgenfrisk ud, for at stå og hyggesnakke. Det ringede på døren. Jeg tog det roligt og tænkte, at han nok bare ville sætte posen udenfor. Han ringede på igen, og igen. Imellemtiden var baby færdig med at spise og hang nu over min skulder, for at bøvse. Pludselig hørte jeg døren åbne! “Halloooo…. er der nogen hjemme?” Shit og pis. Panikken var total i mit hoved og mit hjerte slog med 1000 slag i minuttet af frygt for, at blive afsløret og ende med at skulle have den hyggelige morgensnak, i trusser og med mælkepletter på trøjen. Jeg fik hurtigt flået barnet af skulderen og jeg bad til, at hun ville forblive stille.
“Halloooooooo…..”
“Jamen, så gå da ud for fanden” tænkte jeg ved mig selv, mens jeg samtidig registrerede, at hans stemme var kommet nærmere og at han nu var helt inde i gangen -kun små 6 meter fra mig og baby -en baby som nu smilede stort og tilfreds, for efterfølgende at kvittere for måltidet, med den største bøvs nogensinde. Jeg husker det som om, at bøvsen rungede hele vejen ned i gangen og fik lysekronen til at vejre.
“Halloooooooooo….””Pis, han må have hørt os” og jeg gav baby et bebrejdende blik, mens min hjerne forsøgte, at komme op med et eller andet genialt.
Et skingert “Miavvvv” klemte sig ud mellem mine læber samtidig med, at jeg rystede på hovedet af mig selv. “Super flot og elegant løsning, du fandt frem til der Stine” Jeg kunne have banket mit hoved ind i væggen, hvis ikke det var fordi, at det ville larme. “Miavvvvvvvv…..” prøvede jeg igen. Der blev stille fra gangen. “Miavvv…” Stadig stille… og så et lettelsens smæk, af døren som gik i. Jesus Christ og jeg begyndte med det samme at grine. Min venindes svigerfar må have tænkt, at vi ejede en meget syg og dårlig kat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.