Syrlig thaisalat m. spicy rejer

Så blev det januar!

Og måske du har det ligesom mig? Min krop skriger i ihvertfald på en grønnere og mindre kødfyldt kost. Derfor var jeg nødt til at lave denne syrlig thaisalat og de lidt sødere rejer passer bare rigtig godt dertil. Du bestemmer selv om du vil lave din salat helt uden kød, med rejer eller kylling. Ja, du kan for den sags skyld også bruge svinekød, men efter en december med mere sovs og gris end hele det resterende år tilsammen, forstår jeg godt at det netop er januar, at man er allermest motiveret til en sundere og mindre grisefyldt kost.

Nytåret

For mig har nytåret også været symbolet på et nyt kapitel. Måske ikke i den klassiske forstand med vægttab og rygestop, men mere som et mentalt skifte. I julen 2020 blev jeg ramt af stress, lige der midt i min barsel med vores tredje barn. “Hvem fanden får stress i sin barsel” tænke jeg tit for mig selv. Men det er et faktum og derfor har 2021 for mig været en gevaldig tur, som kastet alt velkendt og trygt op i luften. Det har bla. betydet, at vi har måtte vinke farvel til drømmen om nybyg og at vi som familie har måtte rykke helt tæt sammen i bussen, for at finde ud af hvad som er vigtigst for os.

Jeg har ikke tænkt mig at skrive en lang smøre om mit privatliv, men jeg kan håbe på, at året 2022 kommer til at byde på en masse afklaring. Vi har ihvertfald besluttet, at vores familieliv skal leves ubekymret og let, med en glad mor og far, med tonsvis af kys og kærlighed og en flok dejlige tøser, som er trygge og trives.

Og med disse ord -Velkomme 2022

opskriften

Det skal du bruge til 4 per:

Rejerne:
16 tigerrejer
1 æg
1 dl sesamfrø
Smagsneutral olie
½ tsk cayennepeber
Salt

Marinade:
Saften fra 1 lime
3 spsk fishsauce
2 spsk riseddike
2 spsk soja
1 spsk sukker
1 spsk friskrevet ingefær
½ rød chili

Salaten:
4 gulerødder (evt i forskellige farver)
1 spidskål
1 mango
1 rødløg
1 dl bønnespire
Frisk mynte
Friske korander

Sådan gør du:
Start med at lave marianden. I en skål kommes limesaft, fishsauce, riseddike, soja og sukker. Chili og ingefær finthakkes og rives og kommes i skålen. Smag marianden til. Den skal have en god balance mellem sødt, surt og stærkt. Lad marianden trække.

Salaten:
Skær gulerødder i små smalle stave -brug evt et juliennejern Snit spidskål fint. Skræl mango og skær i strimler, skær løg i tynde både. Vend alle de skårene grøntsagerne sammen bønnespire og rigeligt med mynte og koriander.

Rejerne:
Vend rejerne i æg og derefter sesamfrø med lidt salt og cayennepeber. Steg dem i olien på en varm pande. Sæt rejerne på spyd. (Du kan også bare drysse dem over salaten, men gør det først efter at marinaden er tilsat)

Vend salaten med saucen og servér med det samme med de stegte rejer.

Lyst til noget andet lækkert? http://madsager.dk/hjemmelavede-foraarsruller/

Happy new year: https://www.youtube.com/watch?v=3Uo0JAUWijM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.