Svampede og lækre chokoladeboller

Blue monday

I går d 20. jan. 2020 var åbenbart den mest deprimerende og nedtur-agtige dag på hele året -også kaldet “Blue monday” Det kunne jeg i hvert fald læse mig til på nettet. Dagen er kendetegnet ved, at være den 3 mandag i januar og da hver 3 dansker i forvejen udpeger januar, som årets værste måned, så er det ikke underligt, hvis det var svært, at komme ud af sengen igår morges. Heldigvis har jeg verdens bedste medicin mod genstridige og kolde januar morgner – chokoladeboller. Og lad mig så her på bloggen, være din uforbeholdne optimist! Livet er skønt, du er skøn og hvis man kigger gennem jubel-brillerne, så er der masser at glæde sig over.

opskriften

Det skal du bruge til ca. 16 stk:

2 dl mælk
30 g gær
2 æg
1 spsk sukker
450 g hvedemel
1/2 tsk salt
100 g blødt smør
125 g mørke chokoladeknapper

Sådan gør du:

Lun mælken op til den er lillefinger lun. Rør æg, gær og sukker i gryden med mælk.

I en ren skål blandes mel og salt. Smuldr smørret i melblandingen til det er som fint savsmuld.

Rør langsomt melsmulderet i gryden med mælkeblandingen, når det er rørt sammen æltes dejen grundigt på køkkenbordet.

Når dejen er færdigæltet, foldes chokoladen ind i dejen ad flere omgange.

Kom dejen i en skål, som sættes til hævning i en time på køkkenbordet.

Tag dejen ud på et bord, drysset med mel og form 16 boller, som sættes tæt på en bradepande med bagepapir – der skal være ca. en centimeter mellem bollerne.

Kom et rent viskestykke over og lad dem efterhæve i 1 time.

Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 15 minutter.

Lyst til noget mere sødt? http://madsager.dk/rabarbermuffins/

For mere info: https://www.saxo.com/dk/papmache-reglen_hella-joof_haeftet_9788702187816

https://da.wikipedia.org/wiki/Kim_Kardashian

2 meninger om “Svampede og lækre chokoladeboller”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.