Surdejspandekager

Brug resterne

At starte sin egen surdej op, er lidt ligesom at sætte et barn i verden. Den skal passes og plejes, nusses om, have et navn og fodres. Når din surdej er klar, kan du stille den i dvale i køleskabet, men bager du meget med den, kan den blive på køkkenbordet. Her skal den selvfølgelig fordes dagligt. Det er krævende at have surdej -igen ligesom med børn. Har du ligesom mig stået ved hver fodring og tænkt “det er sq da spild af god surdej det der” når du har hældt superkvalitets surdej ned i vasken? Det er slut nu, for med denne opskrift på surdejspandekager, kan du smide den overskydende surdej i en pandekagedej, istedet for i skralderen -og det er win-win!

Lad os lige snakke om surdejens egenskaber i pandekager. Du skal nemlig ikke forvente, at din surdejspandekager pludselig hæver op og får store lufthuller. Det kommer nemmerlig ikke til at ske. Når du bruger surdej i pandekagedejen, tilsætter du mest af alt, surdejens karakteristiske syrlige smag -og alle de andre gode egenskaber som surdejen har fx. mælkesyrebakterierne. Samtidig smager det også hammer godt.

opskriften

Det skal du bruge til 6 stk:

100 g hvedemel
3 æg
1 dl surdej (den del du alligevel ville smide ud ved en “fodring”
2 dl sødmælk
1 tsk salt
1 spsk sukker (undlades, hvis du vil lave madpandekager)
½ spsk vaniljesukker (undlades, hvis du vil lave madpandekager)
Smør til stegning

Sådan gør du:

Bland alle ingredienserne sammen i en stor skål. Det gør ingen forskel, om din surdej er frisk eller kommer fra køleskabet”

Steg pandekagerne gyldne, på en varm pande med olie.

Serveres klassisk med syltetøj og sukker, eller måske som en madpandekage med lækkert kødfyld. Du kan finde opskriften på krydret oksefyld her http://madsager.dk/pirogger-m-spicy-oksefyld/

Læs lidt om pandekagens oprindelse her: https://madogdrikke.dk/livsstil/pandekagens-historie/


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.