Sunde dadelkugler

Fingerne ud af kagedåsen

Jeg har en forkærlighed for trøfler. Og ja, det hedder de altså i Midtjylland, hvor jeg kommet fra. Alle andre kalder demromkugler, men det kan jeg jo ikke gøre for -og med en del graviditetsfjæt, som stadig mangler at forlade min krop, så må jeg nok indse, at jeg ikke kan spise den samme mængde romkugler som før. Ja det er noget rigtig bæ hvis du spørger mig, men det kan du her dadelkugler heldigvis kompensere for.

Det kom der verdens bedste opskrift ud af

Så fordi jeg stadig har 8 ekstra kg siddende ud af de 28 kg jeg endte med at skrabe til mig, under min graviditet (imponerende, ikke?) så har jeg kastet mig ud i at finde en god opskrift på dadelkugler, som jeg kan snacke i stedet – og med lidt bedre samvittighed. Og nu skal man jo passe på med at prale, men – denne opskrift vil du ikke fortryde at kaste dig ud i. Den er super nem, lækker og børnene kan også være med. Både til at lave dem, men også til at spise dem.

OPSKRIFTEN

Det skal du bruge til 16 kugler:

1 pakke friske dadler uden sten (160 gr ca.)
2 spsk kakaopulver
2 spsk kokosolie
2 dl kokosmel
2 dl havregryn
2 spsk. vaniljesukker

Sådan gør du:

Blend alle ingredienserne sammen i en blender og form til små runde kugler – i “hapse-størrelse”

Du kan tilsætte lidt mere kokosolie, hvis massen skal hænge mere sammen. Omvendt, så put mere kokosmel og/eller havregryn i, hvis den skal være mere fast

Rul dem evt. i kokosmel og put i en bøtte der slutter til, så de holder sig friske. Opbevares ved stuetemperatur

En anden sund snack? http://madsager.dk/edamame-boenner-m-salt-og-lime/

Klogere på kokos? https://da.wikipedia.org/wiki/Kokos

Her tænker du på “Sunde dadelkugler”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.