Sunde æblechips

En sund en af slagsen

Snacks behøver ikke altid være usunde og da slet ikke her i januar, hvor vi forsøger at finde de sundere alternativer. Æblechips er en super nem og sprød snack og alt du skal bruge er… ta da da daaaa… æbler! Jeg har nemlig her lavet dem helt klassiske – uden noget, og så skal du altså kun anskaffe dig æbler. Nemt! Du kan dog sagtens pifte dem op med enten lidt kanelsukker, lakridspulver eller den helt frække – flagesalt. Opbevar dem i en bøtte, glas eller lignende – noget som slutter tæt, så du kan gå og snacke af dem i dagevis.

Tip! De bliver bløde efter nogle dage -det kan ikke undgåes, men så giver du dem bare 15-20 minutter igen i ovnen og VOILÁ, så er de sprøde på ny!

OPSKRIFTEN

Det skal du bruge:

4 store æbler

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 100 grader (varmluft)

Vask æblerne og udhul kernehusene med en kernehusudstikker. (Har du ikke sådan en, så brug en gammeldags kartoffelskræller og stik hul omkring kernehuset med. Eller en tynd lille kniv). Der skal være hul igennem æblet

Riv æblerne fint i skiver på et mandolinjern, så de er som tynde runde ringe – eller skær dem tyndt med en kniv. Det kan man sagtens.

Læg dem på en bradepande beklædt med bagepapir (det er herefter du drysser med kanelsukker, lakridspulver eller flagesalt hvis du er til det). Sørg for skiverne ikke rører hinanden.

Bag i ovnen til de er sprøde og næsten gyldne Har du brugt mandolinjern tager det ca. 1,5 time. Skærer du med kniv, så lidt længere da de oftest vil være lidt tykkere Efter ca. 30-45 min. kan du lige løsne dine æblechips fra bagepapiret, så er de nemmere at få af når de er færdige.

Lyst til en anden sund snack? http://madsager.dk/edamame-boenner-m-salt-og-lime/

Hvor mange kalorier er der egentlig i chips? https://www.madital.dk/kalorier-i-chips/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.