Spinat vafler

Spinat vafler er fandme så moderne

Efter min lille afstemning på instagram kan jeg konstatere, at madsager skal være med på mad-moden. Det er nu stædigt imod mine principper, men så igen, jeg har jo en super god opskrift på spinat vafler, så jeg overgiver mig. Desuden var de et kæmpe hit, ved særligt vores store pige og alle opskrifter, som kan få mine børn til at spise spinat, er jeg stor tilhænger af.

Du vælger selvfølgelig helt selv fyldet til dine spinat vafler. Jeg har på billedet lavet en spinatvaffel med humus, krydret kyllingebryst (pulled) feldtsalat, syltede løg og forårsløg. Jeg kan også stærkt anbefale røget laks, pesto og ristede mandler.

Opskriften:

Det skal du bruge til 4 per.

200 g frisk spinat
3 æg
2 dl hvedemel
1 dl mælk
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
Smør eller olie til stegning

Sådan gør du:

Tænd for vaffeljernet.

Skyl spinaten og blend den med æg, mel, mælk, salt og bagepulver til en helt glat og grøn dej.

Pensel vaffeljernet med smør eller olie og steg vaflerne til de er dejlig lysebrune og sprøde.

Lidt om mama campen: https://rebildboxen.dk/strong-mama-camp/

Noget andet sundt? http://madsager.dk/caesarsalat/

Her tænker du på “Spinat vafler”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.