Smoothie bowls

Lad mig være ærlig. Det har taget mig noget tid, at accepterer de hersens “bowls” Jeg har længe gået og kigget på dem og ment, at det var lidt noget pjatværk, at hælde en smoothie i en skål, sirligt pynte den og derefter ophøje konceptet, til en eller anden form, for super spise. Ja, det mener jeg nu stadig væk. Men så en dag forvildede jeg mig alligevel ind på en side, fyldt med en masse lækre og smukke bowls. Om det er graviditeten, det faktum at jeg havde alle ingredienserne i forvejen, eller måske en kombi ved jeg ikke, men det tog ikke mange sek. før jeg stod i køkkenet og hev frosne bær ud af fryseren. Fik jeg nævnt at kl. var 00:15? Nå, men det er vel egentlig også ligegyldigt. Min første bowl var lavet på mindre end 10 min. og det smagte himmelsk. Jeg har ikke kunne stoppe med at bowle siden.