Salte kartofler m. mojo verde

Så er det officielt sommer

Så er der en ny opskrift klar og den har været virkelig længe undervejs. Billedet er nemlig to år gammelt, men det betyder ikke noget, for denne opskrift på salte kartofler m. mojo verde, er en alletiders sommerbasker herhjemme og det smager virkelig godt, med et godt stykke grillkød eller grillede grøntsager. Om solen skinner eller ej, så er det nu officielt sommer og så er det bare med at få gang i grillen.

Hvilket kød smider danskerne på grillen

62 procent kaster grillpølser på risten, mens 43 procent steger bøffer. Sådan så fordelingen også ud for fire år siden, da danskernes grillvaner sidst blev undersøgt. Kun 32 procent af danskerne havde svinekød på menuen, sidst de grillede – muligvis fordi svinekød ofte bliver tørt og smagløst, når det grilles. Herhjemme griller vi også oftest pølser, bøffer og kyllingbryst. Det ved man hvad er, men skulle jeg være tro mod opskriften her på salte kartofler m. mojo verde, så burde jeg blive bedre til at grille fisk. Det er de nemlig super gode til på de kanariske øer.

opskirften

Det skal du bruge:

Salte kartofler:
1 kg små kartofler
1 dl groft salt

Mojo verde:
2 grønne peberfrugter
½ grøn chili
1 lille håndfuld friske koriander
½ tsk stødt spidskommen
2 fed hvidløg
1/2 dl vineddike
1 dl god olivenolie
1 tsk salt

Sådan gør du:

Kartoflerne:
Vask kartoflerne og kog dem i det meget salte vand til de er møre. Vær opmærksom på, at de ikke bliver overkogte. Sluk kogepladen og hæld vandet fra kartoflerne. Stil gryden med kartoflerne tilbage på kogepladen og lad dem stå 5 min. så de bliver tørre og saltet sætter sig på skrællen.

Mojo verde:
Vask og fjern kernerne fra peberfrugter og chili. Blend herefter alle ingredienserne sammen til en ensartet masse. Smag til med salt.

Du kan også satens dyppe kartoflerne i en pesto: http://madsager.dk/klassisk-basilikumspesto/

Lidt musik til madlavningen? https://www.youtube.com/watch?v=h3DSgWOUxf0

Her tænker du på “Salte kartofler m. mojo verde”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.