Ricotta pandekager m. bærkompot

et succesfuldt EKSPERIMENT

Ind i mellem må man prøve sig lidt frem. Sommetider går det okay, sommetider går det skidt og en sjælden gang imellem går det sådan virkelig godt. I alt beskedenhed, så kan jeg kun kalde disse ricotta pandekager, for en bragende succes. Svampet og lækker!
Den ricotta jeg havde i køleren skulle bruges og det snart og hvad gør man så? Samtidig havde lyst til pandekager, så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk.

Jeg forestillede mig, at ricotta ville have samme effekt som fx hytteost i pandekager, men det havde det ikke helt. De smagte helt anderledes og blev virkelig dejlig svampede -og det er altså ikke en dårlig ting når vi taler pandekager ala de amerikanske -tværtimod.

Erstatnings ingredienser

Hvis du kigge ned af ingredienserne på disse ricotta pandekager, så opdager du nok, at de ser lidt anderledes ud end almindelig pandekager. Det er for at tage de sunde januars tanker lidt med ind i februar og det er derfor nemmere at spise ricotta pandekager, med god samvittighed. Du kan både spise dem som morgenmad og eftermiddags snacks, da de lavet med nogle få erstatnings ingredienser. Der er fx ikke hvedemel at finde i opskriften, men i stedet havregryn – som btw er fantastisk til meget madlavning. Og så kokosmel. Det havde jeg en slat til over af fra julen og det giver en virkelig god smag til pandekagerne. Sukker er der heller ikke noget af. Istedet sødes ricotta pandekagerne, med en lynhurtig bærkompot. Bærkompotten tager kun 5 min. at lave og kan laves med alle de bær du kan lide – eller lige har i fryseren.

OPSKRIFTEN

Det skal du bruge til ca 10-15 stk:

125 g ricotta
2 æg
1 dl mælk
2 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
30 g havregryn
20 g kokosfibermel (eller alm. kokosmel)
Knivspids salt
1 spsk citronsaft
100 g frosne bær efter eget ønske (jeg blandende solbær og hindbær)

Sådan gør du:

Slå æggene i stykker og put blommerne i skålen du laver din dej i – og hviderne i en lille skål for sig. Pisk æggehviderne helt stive – og lav gerne lige tricket med at vende skålen på hovedet (helst over en anden) og tjek om det falder ud. Bliver det i, så er den klar.

I den skål med æggeblommer i tilføjer du ricotta, mælk, citronsaft og lidt salt. Det hele blandes rigtig godt sammen.

Vaniljesukker, bagepulver, kokosfibermel (eller kokosmel) og havregryn blendes, så det bliver helt fint (evt. i foodprocessor, mini hakker eller lign.)
Alt fra blenderen hældes i skålen og det hele røres godt sammen til der ingen klumper er.

Æggehviderne vendes nu forsigtigt i dejen med en dejskraber og uden at slå luften ud af dejen.

Varm en pande op med lidt kokosolie på (lidt over middel varme) og lav dine små pandekager. Jeg brugte ca. 1/2 dl dej pr. pandekage.

Mens du laver dine lækre pandekage, så kan du lave din bærkompot til. Kom de frosne bær i en kasserolle sammen med 3 spsk vand. Lad det småkoge 5 minutter, eller til vandet er forsvundet og det er tyknet lidt. Server med dine ricottapandekager.

Tip! Vil du gerne at din bærkompot er lidt sødere og lidt mere fast, så tilsæt 1 spsk. syltesukker, så bliver den super lækker.

En klat risengrød tilbage? http://madsager.dk/klatkager-klassik/

Hvad er ricotta for noget? https://www.arla.dk/alle-artikler/hvad-er-ricotta/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.