Råmarinerede urter

Grøntsager i spandevis

Nu blir det fandme sundt! Der skal nogle grøntsager ned og det i kæmpestore mængder. Januar handler om sundhed og ved at lave råmarinerede urter garanterer jeg, at det bliver en sand fornøjelse.

Marinaden indeholder en del olie, men husk at det som sagt er en marinade. Den skal ikke hældes på glas og drikkes efterfølgende.

Udover at råmarinerede urter er piv sunde for både krop og smagsløg, så er den også noget så trendy. Det er nemlig den perfekte ret, når du vil undgå madspild. De kedelige grøntsager i skuffen får nyt liv, efter en tur i den lækre hvidløgsmarinade.

Pist -du skal ikke have planer om at kysse nogle hvidløgs-forskrækkede de efterfølgende par dage. De råmarinerede urter kan nemlig sagtens holde sig et par dage i køleskabet og smagen bliver mere og mere intens. Tag dog urterne ud i god tid, så olien når at få stuetemperatur -så smager det nemlig bedst.

Opskriften

Det skal du bruge til 8 per:


4 dl god olivenolie
1 dl rød balsamico
2 fed hvidløg
5 gulerødder
1 squash
2 peberfrugter
1 rødløg
1 zittauerløg
¼ broccoli i små buketter
¼ Blomkål i små buketter
Salt og peber

Det gør du:

Bland olie og balsamico i en stor skål.

Pres hvidløg ned i marinaden og tilsæt salt og peber. Stil til side.

Rengør grøntsagerne og skær dem i mundrette stykker. Kom dem herefter i marinaden.

Lad de råmarinerede urter stå på køl i min 4 timer.

Lyst til en anden salat? http://madsager.dk/panzanella-italiensk-broedsalat/

Hvad er god olivenolie? https://oliveoilcph.dk/hvilken-olivenolie-er-bedst-i-test/

3 meninger om “Råmarinerede urter”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.