Pork Wellington

En svinemørbrad med smag!

Faktisk er jeg ikke den store fan af svinemørbrad. Jeg synes let det bliver noget tørt noget, som ikke rigtig smager af noget. Skal jeg spise svinemørbrad, så skal der helst ske noget mere -og her er pork wellington en mega god måde at lave det på. Det tager lidt tid, jow jow, men udbyttet er stort og en pork wellington går både til weekenden og til en festlig hverdag.

Gordon Ramseys Beef Wellington

Du kender måske retten beef wellington, som anses for en af Gordon Ramseys mest kendte retter. En lækker oksemørbrad, svampeblanding, parmaskinke og butterdej. Konceptet er fuldstændig det samme når du laver pork wellington. Du bruger bare en svinemørbrad istedet for den lækre, men også hundedyre oksemørbrad. Resultaterne kan ikke sammenlignes, men der er ingen tvivl om, at svampede, skinken og butterdejen gør noget godt for den lidt kedelige svinemørbrad.

opskriften

Det skal du bruge

1 svinemørbrad
2 spsk sennep
250 g champignon
1 løg
2 fed hvidløg
1 tsk timian
1 tsk frisk rosmarin
2 pk parmaskinke
1 pk butterdej
1 æg
Salt og peber
Olie og smør til stegning

Sådan gør du:

Puds mørbraden for sener. Du må endelig ikke forveksle sene med fedt, da fedtet giver god smag, så lad det sidde. Krydder mørbraden med salt og peber og steg den godt af på en varm pande, i olie og smør. Den skal vær eflot brun på alle sider.

Tag mørbraden af panden og pensen den med sennep over det hele. Lad den hvilke mens du forbereder svampeblandingen.

Svampeblanding:
Champignon, løg og hvidløg hakkes fint og steges i en lille smule olie på panden. Tilsæt timian og finthakket rosmarin. Sauter til alt væden er helt fordampet. Jo mindre væde, jo mindre risiko for, at der går hul i butterdejen under bagning.

Læg et stykke film på køkkenbordet og fordel parmaskinke på filmen, så hvert stykke ligger en cm ind over det næste. Vær forsigtig, så skinken ikke går for meget i stykker. Fordel svampeblandingen på skinken i et ensartet lag. Læg svinemørbraden på i den ene ende, rul den sammen. Brug filmen til at holde formen til at presse enderne godt sammen. Har du tiden til det, kan du lægge mørbraden i køleskabet ½-1 time. Så sætter svampeblandingen sig og det er nemmere at komme butterdejen på. Har du ikke tiden, så skidt pyt.

Butterdej:
Pak mørbrad med svampe og skinke ind i butterdej. Sørg for at lukningen er i bunden og er placeret på et stykke bagepapir. Sørg for at pakken er lukket godt hele vejen rundt, men ikke ligger i dobbelt lag. Har du lidt butterdej i overskud, kan dette bruges til at dekorere med.

Pensl med æg og bag din pork wellington ved 200 grader i ca 30 min. Du kan bruge et termometer hvis du har sådan et. Kernetemperaturen skal gerne være 65 grader.

Lad din pork wellington hvile i 10, inden den skæres.

Hvad skal jeg servere til? http://madsager.dk/2-x-grillet-salat/

Har du besøgt madsager på Facebook? https://www.facebook.com/Madsager-106886614204417

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.