Pizzasnegle m. skinke

Mad i ruller, er bare lækkert!

I sidste uge fik i opskriften på pirogger og nu får i mine all-time favorite snack to-go, frysevenlig og børnevenlige pizzasnegle. Jeg elsker pizzasnegle, af samme årsag som jeg elsker kanelsnegle, nemlig at de er sprøde udenpå og dejligt bløde og snaskede i midten. Derudover er de uundværlige i fryseren, når ungerne ikke kan lide aftensmaden, til en eftermiddags snack eller bare den hurtige to-go sult.

Opskriften:

Det skal du bruge til 30 stk:

Dej:
1 kg hvedemel
50 g gær
6 dl lunken vand
2 tsk salt
2 tsk sukker
4 spsk olivenolie

Fyld:
140 g tomatpure
½ ds hakkede tomater
1 finthakket løg
Olivenolie
2 spsk balsamico
Valgfrie krydderier (oregano, basilikum og timian fungerer godt)
Salt og peber
400 g skinke i strimler
300 g revet ost (Vælg en udgave som smager af noget)

Sådan gør du:

Dejen
Gæren opløses i det lunkne vand. Sukker, salt og olie tilsættes sammen melet, der kommes i lidt af gangen. Ælt godt igennem og sættes i hævning i ½ time, imens tomatsovsen laves.

Tomatsovs
Løget finthakkes og svitses i lidt olie. Krydderierne kommes ved og får lov til at mærke varmen og frigive smag. Derefter tilsættes tomatpure og hakkede tomater. Jeg kan godt lide kombinationen af de to, da sneglen på den måde bliver lidt mere fugtig. Smag sovsen til med salt og peber og stil til side.

Derefter:
Slå dejen sammen og del den i to lige store stykker. Rul den ene dej ud i en rektangulær form i en tykkelse af ca. ¼ cm.

Kom en tyndt lag tomatsovs på dejen og drys med halvdelen af skinken og en smule ost. Rul dejen sammen som en roulade og skær den i 1½-2 cm. brede pizzasnegl.

Læg sneglene på en bageplade og giv dem et tryk, så de bliver mere flade. Drys med ost på toppen og bag i ovnen i ca. 20 min ved 200 grader.

Gentag samme fremgangsmåde med den anden dej.

Lyst til pirogger? http://madsager.dk/pirogger-m-spicy-oksefyld/

Ansøg om invalidebil: https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=308f5bca-e9c3-4b03-9ca1-48908fb7d347

3 meninger om “Pizzasnegle m. skinke”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.