Pavlova

Nyt legetøj og en pavlova

Så fik jeg endelig en røremaskine! Det er i virkeligheden fuldstændig uhørt, at jeg ikke har ejet en tidligere, når man tænker på hvad der ellers står af udstyr i mine skabe. Det er nu ikke fordi jeg er den store gadget-pige og jeg forstår mig meget dårligt på teknik. Derfor er det særlig vigtigt for mig, at de maskiner jeg køber, er til at finde ud af og selvfølgelig er af en god kvalitet. Og det må man sige, at min nye røremaskine fra Gastronoma er. Jeg skulle faktisk kun læse manualen igennem en 2-3 gange og så var jeg klar til dens jomfru-røring, eller hvad man siger.

Lidt om maskinen

Både jeg og Camilla, som er medskribent her på bloggen, har købt denne røremaskine fra Gastronoma. Når den købes gennem Coop, bliver den lidt billigere og det kan vi jo godt lide, vi nordjyder. Der medfølger både kødhakker og tilbehør til pølsefremstilling, hvilket jeg glæder mig til at afprøve.

Køb maskinen her: https://shopping.coop.dk/vare/gastronoma-roeremaskine-koekkenmaskine-med-koedhakker-og-tilbehoer-til-poelsefremstilling/5707442000494


Den første test

Marengs! Virkelig lækkert og virkelig svært at lave helt god, hvis ikke man ejer en røremaskine. Det skulle være min nye maskines første test. Jeg havde min ældste datter Ofelia med til købmanden, for at handle og hun faldt i svime over det store udvalg, af bær i køledisken. Derfor var det oplagt, at lave en pavlova. Hun valgte en pakke med friske danske jordbær, blåbær og nogle modne røde kirsebær.

Hjemvendt igen og jeg fandt min gamle opskriftsbog frem. Jeg tror faktisk at min marengsopskrift, stammer helt tilbage fra folkeskoletiden og timerne i hjemmekundskab. Røremaskinen klarede opgaven til UG med det store ballonpiskeris og min marengs blev lækker, luftig og dejlig blød. Ud på en bageplade og så i ovnen.

opskriften:

Det skal du bruge:

Marengs:
6 æggehvider 
275 g sukker
3 tsk majsstivelse
2 tsk hvid eddike fx æble
2 tsk vaniljesukker

Lidt majsmel til bagepapiret

Fyld:
4 dl piskefløde
2 tsk vaniljesukker
600 g frisk og renses frugt fx jordbær, kirskebær, blåbær, hindbær, kiwi, brombær, ribs, passionsfrugt mv. Kun fantasien sætter grænser.

Sådan gør du:

Margens:
Forvarm din ovn til 150 grader.

I din skål til røremaskinen kommes æggehviderne, som piskes til en luftig masse. Massen har den rette konsistens, når du kan lave små toppe i den. Sku ned for hastigheden og tilsæt sukkeret lidt af gangen. Hæld evt. en spsk i af gangen, så det når at opløses i marengsen. Pisk din marengs tyk og skinnende.

Tilsæt majsmel og vaniljesukker gennem en lille si, for at undgå klumper. Tilsæt til sidst eddike og pisk kort.

Læg bagepapir på en bageplade og drys med en lille smule majsstivelse, for at undgå, at din marengs hænger fast.

Spred massen ud i en tyk rund cirkel af ca. 25 cm i diameter. Form marengsen rund og med en fordybning i midten, så der er plads til fyld. Den skal være god tyk, også på det tyndeste sted.

Bag marengsbunden i midten af ovnen i 15 min og sku herefter ned på 120 grader og bag i yderligere 90 min. (En god marengs er bagt god sprød udenpå og er sej indeni. Men her kommer den tricky del. DU MÅ IKKE ÅBNE LÅGEN PÅ DIN OVN!)

Sluk ovnen og lad bunden efterbage til din ovn er kold. DU MÅ STADIG IKKE ÅBNE LÅGEN! Det burde tage et par timer, men afhænger igen meget af, hvilken ovn du har. (Da bagetiden er så lang, har ovnen stor indflydelse på det endelige resultat. Det kan derfor være en god ide, at prøve at bage en marengs nogle gange, så du får en bedre fornemmelse af den perfekte bagetid)

Fyld:
Frugterne renses og skæres i de ønskede stykker. Pisk fløden til skum og tilsæt vaniljesukker.

Pavlova:
Brug en spartel til, at løsne marengsbunden fra bagepapiret og lad den herefter glide forsigtig over på et fad. Det er en svær kunst og tro ikke det er mislykkedes, hvis den knækker her og der. Det er kagens natur og er med til, at give en pavlova, sit eget karakterise udtryk.

Lige inden servering, fyldes marengsbunden med flødeskum og herefter pyntes den med rigelige mængder af friske bær.

Andre søde sommerdesserter: http://madsager.dk/trifli-af-rabarberkompot/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.