Patatas bravas con aioli

brasede kartofler med hvidløgsmayo

Patatas bravas con aioli, er uden tvivl en af mine yndlings tapas og så kan den forberedes i forvejen, så det eneste du skal gøre, når gæsterne kommer er, at stege kartoflerne.

Aioli er i sin enkelthed en mayo med hvidløg. Den kaldes også allioli eller aïoli, alt efter hvor du befinder dig. Aioli findes i køkkenerne i det nordvestlige middelhav og du kan derfor støde på en version af aiolien i både Spanien, Frankrig og Italien.

Min opskrift er den helt klassiske og selvfølgelig lave af en hjemmerørt mayo. Det bliver den klart bedst af!

Du kan bruge din aioli til helt almindelig pomfritter -alene eller som en sofistikeret moules frites. Du kan også bruge den som en lille hyggesnack, mens gæsterne venter på maden, med lækkert brød til.
Min personlige favorit er bare patatas bravas con aioli, en helt klassisk spansk tapas, bestående af stegte kartofler. Med danske briller kunne den kaldes brasede kartofler med hvidløgsmayo, men på spansk ville man sige patatas bravas con aioli. Men det bestemmer du selv -det er som man siger “kartoffel-kartoffel”

opskriften

Det skal du bruge til aioli:

2 pasteuriserede æggeblommer
1 tsk sennep
2 spsk lys eddike fx hvidvin eller æble
3 fed hvidløg
2,5 dl smagsneutral olie fx rasp eller solsikke
Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

I en skål kommes æggeblommer og sennep, som piskes godt sammen. Du kan piske i hånde, men for at sikre at mayonaisen ikke skiller, anbefaler jeg håndmikser eller røremaskine.

Tilsæt eddike.

Tilsæt olien meget lidt ad gangen. Det er i denne fase, at din aioli vil skille, hvis olien tilsættes for hurtigt. Tilsæt olien i en tynd stråle, indtil du har den konsistens du ønsker. Du til muligvis tilsætte endnu mere olie, end der står i opskriften, men prøv dig frem.

Tilsæt de pressede hvidløg samt salt og peber. Smag til.

Det skal du bruge til patatas bravas til 4 per:

3 bagekartofler
Olivenolie til stegning
En kvist frisk rosmarin
Flagesalt

Sådan gør du:

Bagekartoflerne skrælles og skæres i firkanter ca 1½cm x 1½cm. Kog dem i saltet vand, til de næsten er møre, hæld vandet fra og lad dem køle af.

Steg dem herefter gyldne og sprøde i olivenolie på en pande. Læg en kvist rosmarin i olien, så den afgiver smag.

Når kartoflerne er gyldene, lægges de kort op på et stykke køkkenrulle og krydres med flagesalt. Serveres med den hjemmelavede aioli.

Brug for en anden dip? http://madsager.dk/klassisk-basilikumspesto/

Musik til madlavningen? https://www.youtube.com/watch?v=JAXTA4YlREE

5 meninger om “Patatas bravas con aioli”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.