Pain bagna -fransk sandwichbrød

en sydfransk klassiker

Pain bagna er et lækkert sandwichbrød fra Nice. Det er groft og rustisk og derfor et sundere og sjovere alternativ, til det klassiske baguette. Bag nu endelig rigeligt, når du er igang og kom resten i fryseren. På den måde har du altid et lækkert sandwichbrød ved hånden, til picnic, madpakken eller bare en god frokost.

I Frankrig flækkes brødene, dryppes med olivenolie og lægges sammen med salat, tun, tomat, æg og oliven. Men det kan man jo gøre, helt som man vil. Lav fx en italiensk udgave med parmaskinke, mozzarella, tomater og pesto. Opskriften på hjemmelavet pesto, kan du finde via dette link http://madsager.dk/klassisk-basilikumspesto/

opskriften

Det skal du bruge til ca 14 stk:

4 dl lunken vand
25 g gær
1½ tsk salt
3 spsk olivenolie
125 g groft rugmel
450 g hvedemel
1 æg til pensling

Sådan gør du:

Rør vand og gær sammen og tilsæt salt, olie, rugmel og 2/3 af hvedemelet.

Ælt roligt det sidste mel i, til dejen har den rette konsistens og er blank og sej.

Lad dejen hæve tildækket i 1½ time, til den har nået dobbelt størrelse.

Slå dejen ned og form den til 14 små brød, som lægges på en bageplade. Lad dem efterhæve i ½ time.

Ægget piskes sammen i en skål og de små sandwichbrød pensles.

Bag dine sandwichbrød ved 225 grader i 12-15 min.

Lidt om Nice https://da.wikipedia.org/wiki/Nice

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.