Oliven og feta i olie

Kærlighed til Karoline og PUCK

Her kommer en super nem opskrift på hvordan du pifter din salat op med lidt lækkert – eller hvordan du sikrer at dit tapasbord løftes til næste niveau. Det er virkelig nemt og tager ikke mange minutter, at lave dine egne lækre oliven og feta i olie. Bonus er at de holder sig længe og kan snildt stå på køl i et par måneder.

Egentlig spiser jeg helst feta-blokken PUCK. Den er så lækker cremet i konsistensen. Du kan sagtens bruge den her også, men forvent at glasset bliver lidt ‘feta-grumset’ at se på, da den er så blød. Det smager super godt hvis du bruger den, men vær’ lidt ekstra gentle når du rører rundt i glasset og når du tager derfra – netop pga. dens bløde konsistens.

Nå, men til trods for min kærlighed til PUCK’en, så har jeg her brugt ‘salatost i tern’ fra Karolines Køkken, da de er noget mere faste i det men stadig smager godt. De er noget nemmere at arbejde med, når der skal røres i glasset og tages derfra.

Når du laver din oliven og feta i olie, kan du selvfølgelig krydre din olie efter smag, så prøv dig frem med ting du kan lide.

OPSKRIFTEN:

Det skal du bruge:

1 helt glas oliven (jeg brugte et halvt glas sorte Kalamatra og et halvt glas af de grønne Nocellara) Vælg dem du bedst kan lide
1/2 bøtte neutral feta
4 fed hvidløg
1/2 chili
1 spsk tørret timian
Rapsolie/solsikkeolie nok til at oliven og feta er dækket til

Sådan gør du:

Fjern skallen fra de 4 fed hvidløg og skær den halve chili i skiver (og fjern eventuelle kerner). Put det i dit glas.

Put nu dine yndlings oliven og feta ned i glasset.

Hæld olie i til alle oliven og feta er dækket til.

Tilsæt timian og rør rundt.

Stil på køl natten over og lad trække.

Noget andet til tapasbordet: http://madsager.dk/patatas-bravas-con-aioli/

Lidt musik til madlavningen? https://www.youtube.com/watch?v=VfSW94Bq2QE

Her tænker du på “Oliven og feta i olie”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.