Nytårsmenu 2019

Nytåret 2019/2020 blev en rolig affære for mig og min familie. Vi har før nydt at gøre rigtig meget ud af årets nytårsmenu, men med to små børn, gravide mig med bækkenløsning og en ordentlig omgang snue, var jeg yderst tilfreds med valget om, at bestille maden udefra. Vi var kun pigerne, min kæreste, hans bror og mig, så det var helt rart ikke, at skulle stå hele dagen i køkkenet, men i stedet kunne bruge energien på, at være sammen som familie.

Vi brugte lang tid på, at kigge alverdens menuer igennem og endte med en 3 retters nytårsmenu fra La Locanda. Resturanten er kåret som Danmarks mest autentiske italienske restaurant i 2016. Da menuen var bestilt, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med, at lave en tillægsret, så det blev til hjemmelavede ravioli m. fyld af babykanteraller fra Rold skov, ricotta og salvie. Dertil brunet smør m. salvie og kapers. Opskriften på dem, kan du finde under fanen “Italiensk -hjemmelavet pasta”

Snacks

Hjemmebagte grissini, med skinkepaté tilsmagt med trøffel. Knækbrød med krydderier, oliven og basilikumpesto.

Antipasto/Forret

Rimmet torsk, blæk, fantasi af beder, æbler i ”Carpione”

Piatto di mezzo / Mellemret

Hjemmelavet ravioli m. svampe, ricotta, salvie og kapers.

Find opskriften her: http://madsager.dk/ravioli-m-kanteral-ricotta-og-smoersauce/

Secondo/Hovedret

Braiseret kalveskank,  kartoffel og trøffel, selleri med æble.

Dessert

Chokoladekage med duft af appelsin, hvid chokoladeis med ingefær.

Samlet vurdering

Da snacks og de 3 (4) retter var nydt, sad vi og talte lidt om oplevelsen. Den havde både udfordret og gjort os veltilfredse. Udfordret på torsken m. blæk og på den markante trøffel-smag, som ingen af os er helt stærke i, men som vi øver os på (ligesom med safran, men det er en anden snak) Veltilfredse ved den ultra møre kalveskank, den kraftfulde sauce, samt desserten med den fyldige chokolade og syrlige appelsin. Menuen levede på mange måder op til forventningerne og jeg kan godt lige sammensætningen af noget nyt og noget velkendt. Dog fik jeg ikke helt den italiensk “feeling” jeg havde håbet på og selvom de enkelte komponenter passede utrolig godt sammen, nåede helheden ikke på et niveau, hvor jeg blev blød i knæene.

Næste år bestiller vi højst sandsynlig også udefra, da vi så har 4 børn til bords, men det bliver fra et andet sted.

Godt nytår

Stine

For mere info om La Locanda: https://www.lalocanda.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.