Nem chokoladekage

Vinterkage i April

Hvad fanden skete der for vejret? Lige som man havde pakket vinterjakken væk og fundet sandalerne frem, begyndte det at sne. Mor her var ikke ligefrem begejstret, men heldigvis var pigerne så glade for synet, at det smittede af på selv det trættest mor-monster. På med flyverdragten og afsted til kælkebakken -altså ikke mig selvfølgelig, men min store pige, som var så heldig at have en legeaftale med en, hvis forældre var lidt mere frisk end mig. Jeg gik i køkkenet og bagte en virkelig nem chokoladekage.

Historien om lille april

Du har muligvis læs historien om april på div. medier, men den fortjener en deler igen.

“Engang i tidernes morgen, blev alle månederne kaldt ind for at få udleveret det vejr, der tilkom dem. Og alle mødte de op, og alle stillede de sig pænt i kø. Undtagen lille april, som løb omkring i græsset, legede med sommerfuglene og soppede i bækken. Pludselig var sceancen slut og alle havde fået deres vejr. Undtagen jo lille april, og nu var der ikke mere vejr tilbage. Lille april blev frygtelig ked af det, for hvad skulle hun nu gøre? Ikke noget vejr?! Hun var så ked af det og græd så hjerteskærende, at de andre måneder fik ondt af hemde. Så de blev alle enige om at dele en lille smule af deres vejr med april, så hun ikke skulle gå tomhændet hjem. Og det er derfor, at man aldrig ved, hvilket vejr man står op til i april måned. Det kan være junis varme, novembers regn eller januars sne”

Sne og chokoladekage

Så mens mit ene barn kælkede, det andet barn var på genbrugspladsen med sin far og det tredje barn sov lur, besluttede det trætte mor-monster sig for at bage en nem chokoladekage -og nem skulle den være, for jeg skulle også gerne nå en lur. Heldigvis er dette opskriften på en super nem chokoladekage, som tager kegler hver gang. Den er blød, lækker og klistrer lidt i ganen, som en ægte chokoladekage skal gøre og så glæder den store som små, om det så er efter en kælketur, en tur på genbrugsplads eller lur.

opskriften

Det skal du bruge:

6 spsk kakaopulver
250 g hvedemel
300 g sukker
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
2 æg
250 g smør
2,5 dl vand

Glasur:

3 spsk kakaopulver
200 g flormelis
2 spsk smør
½ dl sødmælk

Sådan gør du:

I en stor skål eller skål til røremaskine, sigtes de tørre ingredienser. Pisk herefter æg, smeltet smør og vand i. Pisk til dejen er jævn.

En bradepande eller bageform (ca 23 x 33 cm) dækkes af bagepapir. Dejen hældes i og bages ved 170 grader (alm. ovn) i ca 35 minutter. Tjek din chokoladekage jævnligt. Den må gerne være lidt klæg i midten.

Glasur:
Kakao, flormelis, blødt smør og varm mælk blandes til en tyk masse. Vent til kagen er helt kold, før den kommes på.

Lyst til en anden kage? http://madsager.dk/kanelsnegl/

2 meninger om “Nem chokoladekage”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.