Kyllingedeller m. broccoli

fuld smæk på den gode samvittighed

Her kommer der en opskrift på sunde og smagfulde kyllingedeller m. broccoli. Fordelene ved de her deller står i kø. De er super sunde, de smager godt og så er de den perfekte opskrift, hvid du vil have lidt god samvittighed på madspilds-kontoen. Her bruger du nemlig stokken fra din broccoli, som ellers så ofte ryger i skraldespanden. Samtidig kan du jo bruge buketterne, som tilbehør til dine kyllingedeller m. broccoli.

Den sidste i rækken

Samtidig er januar ved at gå på hæld og det betyder, at vores særlige fokus på de sunde retter, kommer til en ende. Det betyder selvfølgelig ikke, at det er helt slut med det sunde, men der skal også være plads til alt muligt andet. Vi håber at du har kunne finde god inspiration i både opskrifter og skrev.

Du kan altid finde alle de sunde opskrifter ved, at kigge i kategorien “særlig sundt”

opskriften

Det skal du bruge til ca 30 deller:

800 g hakket kyllingekød
1 æg
Stokken fra en broccoli
1 tsk sennep
1 løg
½ dl mælk
1 fed hvidløg
3 dl havregryn
2 tsk salt
Peber

Sådan gør du:

Skyld broccoli og skær buketterne fra (Brug dem evt som tilbehør til dine kyllingedeller) og kog dem møre.

Hak, broccolistok, løg, hvidløg og mælk i en minihakker (Du kan selvfølgelig også hakke manuelt, men løget smager af mere når det er hakket, ligesom broccolien skjuler sig bedre, hvis du har små grønt-forskrækkede børn)

Rør kyllingekød med salt og tilsæt herefter broccoli-løg massen. Tilsæt også sennep, løg, havregryn og peber og rør rundt til en jævn fars. Farsen må gerne være lidt blød.

Bag enten dine kyllingedeller i ovnen eller steg dem helt klassisk på panden, i en smule olie.

Du kan evt. koge dine broccolibuketter eller stege dem som tilbehør, eller du kan bruge dem i en pastasalat.

Lyst til noget andet sundt? http://madsager.dk/caesarsalat/

Klogere på broccoli? https://saeson-web.dk/frugtgroent/broccoli/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.