Spaghetti Carbonara

Når carbonara ikke bare er carbonara

Det er ingen hemmelighed, at de klassiske italienske retter er simple og derfor kræver super gode råvarer og en god tilsmagning. Derfor anses det som en kunst i sig selv, at lave en risotto eller for den sags skyld en Carbonara. Særligt er meningerne stærke omkring Carbonaraén og den skal være autentisk frem for alt. Det er en dødssynd at snyde med fløde og efter at vi har fået pastamaskine, skal denne også gerne være hjemmelavet.

Så det lavede vi her til aften og det var et hit hos både store og små og det er ikke for sjovt, at den bliver kaldt verdens bedste pastaret.

opskriften:

Det skal du bruge til 4 per:

350 g god spaghetti evt. hjemmelavet
En god ekstra jomfru olivenolie
150 g pancetta eller god bacon
4 æg
1 lille fed hvidløg
50 gram revet parmesanost
50 gram revet Pecorino Romano ost
Friskkværnet sort peber
Revet Pecorino Romano-ost til at drysse over retten.
Frisk persille

Sådan gør du:

Sæt pastavandet over.

Skær baconen i tern og læg det i en stor pande med 2 skefulde olivenolie. Steg baconen til den er næsten færdig og tilsæt så hvidløg -brug en hvidløgspresser. Sluk herefter for varmen. Hvidløget på ikke få farve, da den så bliver bitter.

Hæld æg, reven parmesan og Pecorino Romano, samt friskkværnet sort peber i en skål og rør det sammen.

Når pastavandet koger tilsættes salt og spaghettien kommes i. Rør undervejs. Kog uden låg.

Når pastaen er al dente, hældes vandet fra, MEN gem et par dl til at creme retten til sidst. Pastaen kommes på panden og blandes med bacon og hvidløg.

Æggeblandingen kommes på panden og blusset tændes på middel varme. Varm retten i ca. 1 min. Brug pastavandet til at creme med. Retten kan trække meget forskellige mængder vand, alt efter hvilken spaghetti du har brugt. Retten skal være cremet, men ikke være sovet.

Server straks. Drys retten med revet Pecorino Romano, friskkværnet sort peber og hakket frisk persille.

Opskrift på svamperisotto: http://madsager.dk/risotto-med-svampe/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.