Klassisk basilikumspesto

Den moderne ketchup

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen. Nogle ting SKAL man lave selv og basilikumspesto er absolut en af de ting. Du kan på ingen måde sammenligne købeproduktet, med den ægte vare og kan du ligesom jeg, ikke lide basilikumspesto fra et købt glas, så beder jeg dig prøve min version. Den er cremet, smagfuld og så kan du bruge basilikumspesto til helt tosset mange ting.

Her i huset bruger vi basilikumspesto, som en slags erstatnings ketchup. Alle de steder, hvor du almindeligvis ville bruge ketchup, kan du let bruge en klat pesto istedet. Derudover har vi altid pesto på bordet, når vi lavet et tapas bord eller hvis vi laver en hjemmelavet pizza på grillen. Basilikumspesto smager også virkelig godt ovenpå en salat og i bagværk. Det er bare med at få smækket en ordentlig omgang sammen og stil den på køl. Skyld dit lufttætte glas med atamon og sørg for, at toppen af pestoen er dækket med olivenolie og så holder den sig nemt 2 uger på køl.

Baby og mad

Tiden suser derudaf med lynhurtige skridt og vores mindste lille stjerne, er allerede små 5 måneder gammel. Hun viser tydelig tegn på, at være klar til noget andet, end mors mælkebar og jeg glæder mig derfor til sundhedsplejerskens kommende besøg. Vi skal tale om babyer og mad og selvom det ikke er længe siden, at vi sidst var igennem møllen, så synes jeg altid, at opstart på skemad er meget skelsættende. En ny epoke i barnets liv begynder og det er samtidig det første lille step, til barnets selvstændighed -og det gør lidt ondt i morhjertet. Min ældste datter stoppede bart med amningen, da vi præsenterede hende for skemad og det frygter jeg vil ske igen. Jeg er slet ikke klar til, at opgive den symbiose jeg føler når jeg ammer. Slet ikke når det er min sidste baby.

Den svenske model

Men lillepigen er klar og det må jeg handle på, så derfor skal jeg endnu engang tage stilling til, hvilken form for grød, vi skal begynde med. Jeg ved at der er mange meninger om emnet, men enhver mor skal gøre det, som føles rigtig for hende. Min lille pige kommer til, at få et købeprodukt og det er der flere årsager til. Først og fremmest har vi tre små børn, som kræver store mængder opmærksomhed. Jeg fravælger at lave min grød selv, da jeg på den måde kan frigive tid til andre ting, i de kritiske op-til-spisetids-perioder. Jeg ønsker rolige og fælles måltider, med så meget overskud som muligt.
Vidste du at de i Sverige faktisk anbefaler mødre, at de køber færdige grødprodukter til deres børn? Dette er for at sikre sig, at barnet får de vitaminer og mineraler, som det har brug for, ligesom det minimere barnets indtagelse af de svampespore, som der ofte er i de hjemmelavede udgaver.
Derudover giver det mig bedre mulighed for, at skifte mellem de forskellige grødtyper og derved præsentere barnet for endnu flere smage, end det ville være tilfældet, hvis jeg skulle lave grøden selv.

Frugtmosen kan jeg til gengæld godt overskue at lave selv. Jeg fryser den kogte frugtmos ned i isterningebakker og så er de klar til, at blive taget op ved hvert måltid.

opskriften

Det skal du bruge:

150 g basilikum
2 dl god olie
40 g pinjekerner
80 g parmesan
Salt og peber
1 fed hvidløg
Saft fra 1 lime

Sådan gør du:

Skyld basilikum og ryst godt, inden den kommes i blenderen.

Tilsæt pinjekerner, hvidløg, parmesan skåret i grove tern, limesaft, olie salt og peber.

Det hele blendes til en cremet konsistens og smages til. Tilsæt ekstra ost, limesaft, salt og peber efter behov.

Se evt en video af opskriften på instagram. Videoen ligger på højdepunkter. https://www.instagram.com/madsager.dk/

Brug for en anden dip? http://madsager.dk/hummus/

10 meninger om “Klassisk basilikumspesto”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.