Kirstens guf

Hvem fanden er kirsten og hvad er hendes guf?

Så trængte jeg lige til lidt sødt igen. Eller det var selvfølgelig ikke mig, men baby som ikke kunne leve uden og så er der ikke meget jeg kan stille op. Heldigvis er opskriften så simpel, at jeg stort altid har ingredienserne til Kirstens guf på lager. Jeg beklager det mindre “fancy”navn og jeg har ingen anelse om, hvem helvede Kirsten er. Det var nu engang overskriften, på den håndskrevne opskrift, som jeg fik af min mor i tidernes morgen. Jeg kan også se på sedlen, at opskriften har været notret under kategorien “Kirkekaffe kager” så jeg tænker ikke, at Kirstens guf, er en helt ny opfindelse. Selvom man kan diskutere, hvorvidt navnet er passende til en kirkekage.

Men kære Kirsten. Hvis du sidder derude og tænker “Hey, det er da min opskrift på guf” Så kontakt mig endelig, så du kan få den kredit du fortjener.

En sundere småkage

Første gang jeg gik disse lækre cookies/småkager serveret, fik jeg dem under påskud af, at de skulle være sunde “Tag en sund småkage, Stine” hvilket straks vækkede min skepsis. Der er rigtig mange ting i denne verden, som er super gode i en sundere version, men når det kommer til kage, fortrækker jeg dem altså som originalen. Men jeg vil gå så langt, at jeg vil kalde dem “sundere” da der er forholdsvis mange solsikkekerner i. Jeg mener dog stadig, at de skal spises, fordi man kan lide dem som de er og ikke fordi, man vil have et sundt alternativ.

opskriften

Det skal du bruge til ca 30 stk:

100 g smør
150 g sukker
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
1 æg
250 g solsikkekerner
50 g hvedemel

Sådan gør du:

Smelt smørret og rør det sammen med sukker, vaniljesukker, bagepulver, æg, kerner og mel.

Rør blandingen godt sammen og brug en ske, til at lægge dem på en bageplade med bagepapir. Bred dem lidt ud og lav god med afstand i mellem, da de vil flyde lidt ekstra.

Bages i ca. 10 min ved 200 grader. De skal gerne være lysebrune i kanten og lyse i midten. Det giver den bedste kombination, hvor kagen både er sprød og sej.

Køles helt af, inden servering.

Har du lyst til noget andet sødt? http://madsager.dk/nem-og-laekker-brownie/

Må jeg anbefale lidt passende musik? https://www.youtube.com/watch?v=bguCPjnCcMo

3 meninger om “Kirstens guf”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.