Iskaffe

Min kaffe-helt iskaffe

Som mange af jer har fulgt med i, er det nu endelig lykkes mig, at lære at drikke kaffe. Det er i ihvertfald min egen konklusion, efter at vores isterningmaskine gik ned og jeg pludselig ikke kunne få min daglige iskaffe. Jeg mærkede pludselig hvordan jeg manglede min iskaffe og det må være fordi, at jeg nu endelig kan kalde mig en rigtig kaffedrikker.
Projektet startede i højsommeren, hvor jeg måtte erkende, at kaffe var en nødvendighed, når man er mor til 3 små piger. Min svigermor lavede mig en rigtig lækker cappuccino, som jeg næste kunne drikke det hele af, uden at få kvalme. Jeg følte mig sådan mega smart og ægte voksen, med min kaffekop, siddende der på terrassen, i morgensolen.

Øvelse gør mester

Det er ikke fordi, at jeg ikke har forsøgt mig som kaffedrikker før. Da jeg var under uddannelse til socialpædagog, var jeg i praktisk på en boform for udviklingshæmmede. Jeg mødte ofte ind meget tidligt om morgenen og på de kolde dage, skænkede jeg altid en kop kaffe, som jeg så sad og varmede hænderne på og duftede til, for duften har jeg altid kunne lide. Kaffen derimod drak jeg aldrig.

En dag kom en kollega med en kop kaffe til mig. “Jeg har taget en kop kaffe med til dig” sagde hun, mens hun smilede venligt. “Åhh… ellers tak. Jeg drikker slet ikke kaffe” fik jeg sagt til hende, mens hun allerede var optaget af computeren. Hun fortsatte “…du var heldig jeg fik den sidste kop, lige inden Helle tog den. Du bruger ikke mælk eller sukker vel?” “Neeeej. Det gør jeg ikke. Øhh…tak” I virkeligheden skulle jeg bare have gentaget, at jeg ikke drikker kaffe, men nu havde min venlige kollega, tænkt på mig og stjålet den allesidste kop kaffe-for min skyld. Der var ikke andet for, end at få skidtet ned. Jeg brugte samme taktik, som når jeg drikke sambucca-shots. Jo hurtigere, jo bedre. Og jeg blev seriøs dårlig.

en ægte pædagog

Få timer senere, sad min kollega og jeg til praktikvejleder møde, med min underviser fra skolen. Uden så meget som et nik eller spørgende blik, serverede min kollega mig en kæmpe stor kop kaffe. Jeg sad længe og kiggede ned i det sorte dyb. Jeg forsøgte at fremlægge mine mål, processor og konklusioner for praktikken, mens jeg sippede voksent og rigtig pædagog-agtigt til kaffen. Snart havde jeg drukket det meste. Min krop var bestemt ikke vant til, så store mængder koffein og mens mit ene ben vippede op og ned i raketfart, sad jeg i min egen verden og stirrede intenst på min underviser. “….Stine! Stine….” Min kollega forsøgte, at komme i kontakt med mig “Hvad?!?”

Jeg vendte hurtigt tilbage til virkeligheden, efter et mentalt blackout på flere minutter. “Undskyld, hvad sagde du?” Fik jeg formuleret til min kollega, mens mine øjne stadig ikke ville reagere og stadig var stift rettet mod min underviser, som tydeligt følte sig underligt til mode. “Jamen jeg er skam rigtig glad for at være her” forsøgte jeg og fik endelig sluppet blikket. Resten af mødet var kort og jeg husker ærlig talt ikke en skid derfra, men praktikken bestod jeg, også selvom der skulle gå meget lang tid, før jeg forsøgte mig med kaffe igen.

be gentle please

6 år, senere og denne gang med noget større held. Det har været en stor hjælp for mig, at der findes så mange forskellige slags kaffe. Jeg har kunne forsøge mig frem og har nu endelig vænnet mig til smagen. Det er herlig, at kunne kalde mig både rigtig pædagog og rigtig voksen.

To bud på en anderledes kop kaffe:

Dalgona iskaffe: http://madsager.dk/cremet-dalgona-iskaffe/
Forfriskende kaffe is: http://madsager.dk/kaffe-is/

Opskriften

Det skal du bruge til 1 glas:

1 espresso shot. Jeg bruger den milde kaffekapsel fra Starbucks, men det er smag og behag. Du kan også lave et kaffe shot af instant kaffe eller filterkaffe.
1 tsk lys sirup
5-6 isterninger
Letmælk eller sødmælk
Evt 2 cl Baileys (anbefales ikke på daglig basis)

Sådan gør du:

Espresso shot laves ned i det ønskede glas. TIlsæt sirup og rør til det er opløst

Tilsæt isterninger og herefter mælk i den ønskede mængde. Jo mere mælk, jo mindre kaffesmag. Tilsæt evt Baileys for en mere festlig udgave.

Lyst til at være en ægte pædagog: https://www.ucn.dk/?gclid=EAIaIQobChMIvM-lov6s6wIVgqSyCh1gkwlQEAAYASAAEgKAP_D_BwE

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.