Ingefær shot – en quickie

de long njæsers daw

Snotnæser, hoste og feber i lange baner. Ungerne er syge konstant og hvis jeg havde løg, så var de blevet mere end almindelig lange, efter sidste uges sygdoms helvede. Der er ikke meget man kan gøre som forældre, end at bede til sygdomsguder om, at man ikke selv vil blive ramt og at de små, hurtigt kommer ovenpå igen.

Det skulle være så sundt

Skulle du beslutte dig for, at gøre noget mere aktivt i forhold til at holde sygdommen på afstand, så ved vi alle vidst efterhånden, at ingefær er vejen frem. Sandheden er dog, at ingefær ikke er nogen garanti for, at du kan komme gennem de kolde måneder uden snue, men det er dog bevist, at ingefær styrker immunforsvaret og derved hjælper din krop med at bekæmpe bakterier og virus. Det er ihvertfald mere veldokumenteret, end de sæbestykker, som ligger i min mormors seng, som hjælper hende mod uro i benene.

Jeg har lavet en hurtig udgave af det klassiske ingefær shot, som ikke skal koges. Samtidig smager det bedre, når man blander det op med appelsinjuice, hvis jeg selv skal sige det.

opskriften

Det skal du bruge for ½ l:

½ l. appelsinjuice -gerne friskpresset
2 tsk revet frisk ingefær
Saften fra 2 citroner

Sådan gør du:

Alle ingredienser blandes og køles godt i køleskabet. Brug evt lidt isterninger.

Noget andet sundt? http://madsager.dk/smoothie-bowl-den-rode/

Læs mere om sæbe i sengen: https://dk.newsner.com/nyheder/derfor-skal-du-gemme-et-stykke-saebe-under-lagnet-arsagen-er-ikke-hvad-du-tror/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.