Indisk dhal

Den perfekte balance

Efteråret kalder på simreretter og mad som sparker lidt til vores smagløg. Denne ret på indisk dhal er helt klassisk og du justerer selvfølgelig bare styrken, efter hvor stærk du vil have den. Vær dog opmærksom på, at dhal èn serveres med kold yoghurt, som neutraliserer chilismagen en smule. Prøv derfor at være modig og gør din dhal en smule stærkere, end du normalvis ville have din mad. Balancen mellem det stærke/varme og det milde/kolde er netop hvad gør denne ret noget særligt.

opskriften

Det skal du bruge til 4 per

4 fed hvidløg
2 spsk finthakket frisk ingefær
2 spsk olivenolie
3 tsk karry
1 spsk stødt spidskommen
½ spsk stødt koriander
½ tsk stødt kardemomme
½ tsk tørret chili
6 dl grøntsagsbouillon
200 g røde linser
2 ds hakkede tomater
Salt

Neutral yoghurt
frisk mynte
Naanbrød eller fladbrød. Prøv evt at lave dine egne fladbrød http://madsager.dk/fladbroed/

Sådan gør du:

I en stor gryde varmes olien op. Tilsæt hvidløg og ingefær og rør rundt, hvorefter karry, spidskommen, kardemomme, koriander, og chiliflager tilsættes, svits krydderierne af i et minutstid under omrøring.

Skyl linserne gryndigt og kom dem i gryden, sammen med grøntsagsboullion og hakkede tomater.

Lad retten simre under låg i 45 minutter.

Rør jævnligt i gryden og tilsæt evt. lidt vand, hvis den bliver for fast.

Smag til med salt og server med brød, yoghurt og frisk mynte på toppen.

Opskriften er inspireret af Valdemarsro: https://www.valdemarsro.dk/dhal-med-raita/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.