Hvad skal jeg lave med mine børn i ferien?

Så ramte vi ind i endnu en ferie og nu skal familien død og pine have noget kvalitetstid sammen. Vi skal være så intens og nærværende med vores børn, at vi ville ønske, at vi kunne sparke dem afsted i institution igen på onsdag. Og der skal sq ske noget. Nu har vi endelig tiden, så lad os tage til Samøe…. eller Italien… eller kan vi nå en kort tur til Thailand? Det er selvfølgelig bare pjat, men krydret med lidt sarkastisk ærlighed. I virkeligheden skal der ikke så meget til og er der noget corona lockdownen mindede os om, så var det, at gøre det så simpelt og nemt for alle, som overhoved muligt. På den måde slapper forældrene nemlig mest af og det kan vores unger rigtig godt lide.

Jeg har samlet noget gode bud på aktiviteter for ungerne, som ikke kræver så meget -mor og far må selvfølgelig gerne være med.
Dens tilblivelse startede i foråret under corona, men er senere blevet videreudviklet.

Har du en god ide, til en aktivitet med ungerne? Så send endelig ideen min vej, så vi kan få samlet en masse gode aktiviteter.

ide listen

Gå i køkkenet sammen.

Kig evt i kategorien “Børnevenlig” her på siden, for inspiration til opskrifter

Bevægelseslege

www.actionkids.dk har 3 gode historier, som sætter gang i bevægelsen.

Kreativt værksted

Fyld bordet m. perler, klip, male og modellervoks (Lav evt. dit eget modellervoks) https://www.kreativmedungerne.dk/ide/hjemmelavet-modellervoks

Lær noget nyt

Lær nye færdigheder, som binde snørebånd, cykle uden støttehjul, selvstændig ved toiletbesøg eller lyne jakken.

Udflugter i naturen med madpakker

Naturen er en uendelig kilde til sjov med børnene. Hvad med en fisketur? eller en tur med en færge? Kravle op og ned af bakker, ud til vandet eller bare grave efter regnorm i komposten.

Naturbingo

https://www.google.com/search?rlz=1CAGWKK_enDK868&q=naturbingo&tbm=isch&source=univ&sa=X&ved=2ahUKEwjQhu3k7bjoAhVRXpoKHbcsDA0QsAR6BAgKEAE&biw=1366&bih=609

Havearbejde sammen

Man skal ikke være særlig gammel før, at det er sjovt at male en mur med en spand vand -eller måske bare ansvaret for eget karse i vindueskarmen.

Bræt og kortspil

Kalaha og Uno, er fantastiske spil til at styrke finmotorik og til taløvelse.

Blindsmagning

Udfordre hinanden i en smagskonkurrence med bind forøjnene, Hvem har de skarpeste smagsløg.

Lav en sang eller opfør sammen et velkendt skuespil

Det kan være svært for vi voksne, at smide kontrol-hatten og bare have det sjovt. Særlig hvis vi føler os på dybt vand. Men vis dit barn, at det er okay at fjolle og gøre noget, man ikke er helt tryg ved -også selvom du ikke kan hverken synge eller danse. Dine unger vil elske dig!

Bliv klogere sammen

Vælg et fælles emne for familien. Det kunne være et land eller et dyr. Se film om emnet, opsøg viden fx musikken, maden eller klæd jer ud, hvis det passer til jeres valgte emne.

Lav hjemmespa

Ungerne skal ikke være særlig store, før de synes det er sjovt med et fodbad. Spil noget afslappende musik og tænd nogle duftlys. Ren afslapning for alle.

Læs sammen

Hvor ofte har vi i virkeligheden tid til bare at sætte os og læse en bog højt for børnene. Tal om billederne og lad børnene bidrage og fortælle med. Det kan der komme mange gode snakke ud af.

Lege fra da mor og far var børn

Som forældre er det dejligt, at kunne give noget videre til sine børn. Hvorfor ikke introducere dem for de lege, vi selv legede som børn? De kender måske nogle af dem fx “jorden er giftig” eller “stå-trold” men har de prøvet at lege “Antonius” lavet fingerstrik eller dryppe stearinlys?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.