Hurtige frøsnappere

frøsnappere -verdens hurtigste snack

Fakta havde butterdej på tilbud. “Det var da ligegodt satans” tænkte jeg for mig selv. “Så er jeg jo nødt til at købe nogle stykker og bage nogle frøsnappere. Det var ellers ikke det, som stod på indkøbslisten” Men jeg elsker butterdej. Det kan bruges til så mange forskellige ting og ved du ikke lige, hvornår du får brug for de ekstra pakker, smider du dem bare i fryseren.
“Har du købt 12 pakker butterdej?” spurgte min kæreste noget underende, da vi ca 20 min senere, stod og pakkede varerne ud af poserne. Vi havde ellers aftalt, at vi skulle blive bedre til, at holde os til indkøbslisten, men det er utrolig svært, når man som mig, bliver sindsygt inspireret, af det vareudvalg butikkerne har. Så kan det godt være, at vi havde aftalt tærte med porre, men hvis jeg nu finder det lækreste stykke laks og får lyst til hjemmelavet pesto dertil, så skifter jeg lynhurtig retning.

Men nu stod jeg så der og skulle forklare min “synd” Det tog mig ikke mange sekunder, at komme op med forklaringen. Den havde jeg jo allerede tænkt over, mens jeg hæmningsløst, havde kastet hele hyldens pakker butterdej, ned i min vogn. “Jamen det er fordi jeg skal lave frøsnappere -dem elsker ungerne jo” Det var jo KLART for ungernes skyld.
Jeg krydrede min forklaring med et stort smil og et bedende blik. Han så lidt skeptisk på mig og jeg ved ikke om han tilgav mig eller bare opgav, men mere hørte jeg ikke. Måske han også rigtig gerne ville spise et par fræsnappere, eller så orkede han ikke at diskutere det.

Desuden kræver det kun en enkel pakke butterdej, for at lave frøsnappere.

opskriften:

Det skal du bruge:

1 pk butterdej
½ pk smøreost med valgfri smag. Jeg brugte med soltørrede tomater
1 æg
Sesamfrø
Chiafrø

Sådan gør du:

Butterdejen pakkes ud og smøres med ost på den ene side. Fold dejen på midten på den lange led, så osten lukkes inde.

Pensel dejens ene side med et sammenpisket æg og drys med sesamfrø. Vend dejen og gentag på butterdejens anden side, men denne gang med chiafrø.

Dejen skæres i strimler på ca 2 cm. og snoes et par omgang, så den får et twistet udtryk.

Læg dine frøsnappere på en bageplade og bag dem ved 200 grader i 15-20 min. De skal være gyldne og sprøde.

Lyst til en anden snack? http://madsager.dk/tomat-bruschetta/

Lidt musik til madlavningen? https://www.youtube.com/watch?v=a90qNi6DQkU

Her tænker du på “Hurtige frøsnappere”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.