Frisk rødkålssalat

spis med øjnene

Her er en rødkålssalat, som ikke kun smager helt fantastisk, men også pynter på ethvert middagsbord – specielt dit julebord. Rødkål og appelsin går super godt i spænd og derfra er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du ellers tilføjer salaten. Jeg har i år valgt, at spice den lidt op med en grape – udover appelsinerne. Æbler vil også være en lækker mulighed. Overvej hvad du godt kan lide og prøv det af.

Rødkål er en klassiker til efterår/jul, men kan sagtens spises året rundt. Og så er den også rigtig god i en bøtte, som madpakke når du er på farten. Så kan dressingen jeg har lavet dertil rigtig få lov at marinere i mange timer – og rødkålen forbliver stadig sprød og lækker.

and another one

Jeg har allerede delt min opskrift på en lækker cremet waldorfsalat med jer. Og der lovede jeg at jeg også ville dele en rødkålssalat. Måske synes du én salat er nok på julebordet – hvis ikke, så kast dig ud i begge. Det gør jeg i år -så er der noget for alle -og bliver der ikke spist op, så kan begge salater fint gemmes på køl til dagen efter, sammen med alle de andre lækre rester, der ofte er. Denne version af rødkålssalat er virkelig nem at lave og kan sagtens laves tidligere på dagen end lige før servering (ligesom waldorfsalaten). Så endnu en praktisk salat, der ikke skal stresse dig tæt på, at i skal til bords.

OPSKRIFTEN

Det skal du bruge til 4 per:

1 rødkål (hvis stort, så er et halvt tit nok)
2 appelsiner
1 grape
En stor håndfuld granatæblekerne
En håndfuld valnødder
Frisk mynte

Dressing:
2 spsk olivenolie
1,5 spsk lys eddike fx hyldeblomst
Saften fra en halv appelsin
1 tsk honning
Salt og peber

Sådan gør du:

Start med at lave dressingen, da rødkålen skal vendes og trække i den.
Bland olivenolie, eddike, saften fra en halv appelsin og honning i en lille skål og smag til med salt og peber. Stil til side

Snit rødkålen fint og kom i en skål. Hæld dressingen over og vend/massér den ind i rødkålen med hænderne. Lad stå og trække mens du laver resten.

Lav fileter af appelsinerne og grapen (du kan også bare lave skiver eller pille dem i både. Det bestemmer du selv).

Har du købt et hel granatæble og ikke en pakke hvor kernerne allerede er løse, så pil granatæblet til du har en god stor håndfuld granatæblekerner. Det hvide er bittert, så væk med det.

Skyld mynten og find de flotteste blade. Anret salaten i et flot fad med rødkål først (hæld overskydende dressing over), dernæst appelsin og grape, valnødder, granatæblekerner og pynt med mynte. Mynten giver en lækker frisk smag til salaten.

Musik til madlavningen: https://www.youtube.com/watch?v=QJ5DOWPGxwg

Lyst til en anden julesalat? http://madsager.dk/cremet-waldorfsalat/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.