Fennikelsalat med citronmarinade

Et fancy stykke grønt

For nogle år tilbage lavede jeg rigtig meget denne fennikelsalat med citron og hvidløg. Så røg den lidt i glemmebogen… men der skal den for guds skyld ikke blive, for den smager bare møg-godt. Fennikel er en total yndlingsfavorit grøntsage! Og sikke et fancy stykke grønt. Kender du ikke fennikel eller er du bare ikke vant til selv at bruge den i dit køkken, så kan det være svært lige at vide hvad den skal serveres til. Sådan generelt går fennikel rigtig godt til fisk. Det kunne fx være en kold salat som denne fennikelsalat til et dampet stykke hvidfisk af en art eller et godt stykke laks. Eller varm i en risotto med grillede kammuslinger til. Som salat kan den også bruges som tilbehør til fx et kold frokostbord. Jeg har selv tænkt mig at servere min fennikelsalat til familie-påske-frokosten, som i år er hjemme hos os.

Fakta om fennikel

Fennikel stammer fra Vestasien og Middelhavsområdet, hvor den har været brugt som krydderi siden oldtiden. 

I Ægypten har fenniklen været kendt som medicinplante i flere tusinde år. Den siges at hjælpe mod krampe, migræne, mave-tarmkatar, diarré og luft i tarmene. 

Fenniklen anvendes først som grøntsag fra 1980’erne, så den er en relativ ny grøntsag på den front.

OPSKRIFTEN

Det skal du bruge:

2 stk. fennikel’knolde’
1-2 dl frisk citronsaft
1/2 dl olie (olivenolie er godt til denne salat, men ikke et must)
1 fed hvidløg
2 spsk rørsukker (lidt mindre hvis du bruger alm. sukker)
Salt Peber

Sådan gør du:

Fjern det yderste lag på dine fennikel hvis det ikke ser godt ud. Hvis det gør, så behold det på og skyl grundigt under vandhanen. Find dit mandolinjern frem og skær dine fennikel ud i meget tynde skiver derpå.

Læg fennikelskiverne i en skål med iskoldt vand. Du kan med fordel smide et par isterningerne ned i det iskolde vand hvis du har. Så bliver det super lækker crisp.

I en lille skål laver du nu marinaden. Bland olie, citronsaft, et presset fed hvidløg, rørsukker, lidt salt og peber i og rør sammen i nogle minutter så sukkeret begynder at opløse sig. Smag til og vurder selv om du vil have mere citron, sukker eller salt/peber i.

Hæld vandet fra skålen med din fennikel og sørg for at dyppe den tør med et rent viskestykke – eller brug en salatslynge hvis du har en god en.

Put fennikelskiverne tilbage i skålen og hæld marinaden over og vend det forsigtigt rundt. Anret i en flot skål og servér.

Fennikelsalaten er mest sprød, hvis du laver den lige før den skal serveres.

Lyst til en anden salat? http://madsager.dk/raamarinerede-urter/

Læs mere og fennikel: https://saeson-web.dk/frugtgroent/fennikel/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.