Edamame bønner m. salt og lime

eda…. hva for noget?

Edame bønner eller edamamme bønner. Jeg havde utrolig svært ved at udtale navnet, da jeg for 10 år siden var kommet hjem fra en ferie og nu forsøgte mig i den lokale Kvikley, for at få nogle af de dersens bønner, jeg havde fået på en sushibar i Australien. Medarbejderen havde lige så store problemer med udtalelen, da hun spurgte butikschefen og svaret var derfor heller ikke et overraskende “Nej, sådan nogle har vi ikke” Det er ikke tilfældigt at google forslår “udtale” hvis du skriver edamame i søgefeltet.
Det er heldigvis blevet meget nemmere, at anskaffe sig edamame bønner i dag og selv de mindre discountbutikker har dem med og uden skal -og de skal nok forstå dig, om du så bakser med udtalen eller ej.

edamame bønnens egenskaber

En edamame bønne er en umoden sojebønne, som stammer fra øst asien. Det gør den særlig sund og du kan med god samvittighed spise edamame bønner, hvis du trænger til et lille mellemmåltid.

Udover at lave dem som snack, som i denne opskrift, er de også helt fantastiske i en salat eller som lidt ekstra grønt i fx en suppe som minestrone.

opskriften:

Det skal du bruge:

300 g frosne edamame bønner med skal
1 l kogende saltet vand
1 lime
2 tsk flagesalt

Sådan gør du:

Kog edamame bønnerne i letsaltet vand i ca. 3 minutter. Vandet hældes fra og bønnerne dryppes med limesaft og krydres med flagesalt.

Pres bønnerne ud af bælgene enten med fingrene eller mellem tænderne.

Du kan også eksperimentere, med chilismag og forskellige olier.

Lyst til en anden snack? http://madsager.dk/pimientos-de-padron/

Hvis du helt vil undgå, at udtale noget som helst: https://froesnapperen.dk/products/boenne-edamame-green-shell

3 meninger om “Edamame bønner m. salt og lime”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.