Cremet svampe pasta

Cremet pasta og svampe fra Rold skov

Denne lækre og enkle opskrift på en cremet svampe pasta, er en sikker vinder herhjemme. Vi bruger den til hverdag og fest, men særligt her i efteråret hvor baghaven bugner af lækre svampe. Rold Skov er et levende spisekammer og selvom jeg endnu ikke har fundet “the golden spot” rent kanteral-vise, så finder vi hvert år masser af rørhatte, Karl Johanner og tragtkanteraller. I denne cremet svampe pasta, har jeg dog udelukket brugt kanteraller.

de sociale medier

Hvis du er en af de mega søde mennesker, som følger Madsager på Intagram, så er du ikke kun sød -jeg er faktisk helt vild med dig. Jeg elsker Instagram mediet, da jeg får hurtig og kontant respons og fordi det er hurtigt for dig, lige at smide en besked eller en reaktion min vej. Du er altid velkommen til, at skrive en besked eller kommentar her på siden, på Facebook, Instagram eller Pinterest. Pist…. Madsager forsøger sig også på TikTok, men det går indtil videre, rigtig dårligt.

Italiensk på bålet

Men altså. Inde på Madsagers Instagram, kan du i højdepunkter finde en super hyggelig video af denne opskrift, hvor jeg laver den over bål. Det var en hurtig indskydelse og selvom vi ikke laver bålmad så meget, som vi gerne vil, så er jeg glad for, at vi alligevel fik lavet netop denne ret. Bålmad behøver nemlig ikke altid være pølser på en pind eller en bagekartoffel i gløderne. Denne ret er super nem, smager fantastisk og så ser den også pæn ud. Svampene på videoen er fra fryseren, men de er skam samlet i Rold Skov. De er blot rengjort, stegt og derefter frosset ned. Du bruger selvfølgelig bare de svampe du kan få fat i, men min anbefaling vil være, at bruge kanteraller, da de er nogle af de mest smagfulde svampe vi har herhjemme -efter min mening.

opskriften

Det skal du bruge til 4 per:

Olivenolie til stegning
2 skalotteløg
1 hvidløg
2 kviste frisk timian
400 g svampe
250 g frisk pasta
1½ dl fløde
Salt og peber
100 g revet parmesan

Sådan gør du:

Kog pastaen i let saltet vand. Hæld vandet fra og stil til side.

Løg og hvidløg finthakket. I en gryde kommes olie og løgene steges kort heri. Hvidløget på ikke branke, da det så bliver bittert.

Tilsæt svampe og bladene fra timian, og steg lidt videre.

Tilsæt fløden og den friske pasta. Vend det hele sammen.

Tilsæt parmesan og lad den smelte i retten. Smag til med salt og peber.

Serveres med det samme og med ekstra parmesan og frisk timian på toppen.

Vil du følge Madsager på Instagram? https://www.instagram.com/madsager.dk/?hl=da

Eller have opskriften på en anden skøn svamperet? http://madsager.dk/stuvede-kanteraller-paa-ristet-broed/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.