Chiagrød

Kan det blive nemmere?

Kold grød siger du? Jep og selvom det umiddelbart kan lyde lidt sært, så har chiagrød været et hit i efterhånden en del år. Har du ikke prøvet den endnu, så gør det. Den smager lækker, er super nem at lave og ikke mindst rigtig sundt. Selve ‘grøden’ laves på 1 min aftenen før, stilles på køl og tages ud om morgenen – og er klar til at spise med det samme. Det er fandme nemt at lave chiagrød!

Superfood

Chiafrø er rig på mange ting, hvilket gør dem rigtig sunde at spise. Derfor betragtes chiafrø som ‘superfood’. Man siger at de forbedrer tarmproblemer, dit blodsukker bliver bedre og er særlig godt hvis du ønsker at smide nogle kilo – og det gør de fleste vist efterhånden, når vi rammer januar. Top din grød med frisk frugt, granola, en klat peanut-butter, en frugt-kompot eller hvad du ellers kan finde på. Og gerne flere ting oven på.

OPSKRIFTEN

Det skal du bruge til 1 per:

3 spsk chiafrø
2 dl mandelmælk (eller rismælk eller soyamælk)

Sådan gør du:

Put chiafrø og mandelmælk i en bøtte/skål og rør godt rundt med en ske. Lad stå ude i ca 20 min -max 30 min. og rør derefter godt rundt igen.

Sæt derefter på køl – tillukket med sølvpapir over/eller låg hvis du har lavet det i en bøtte. Lad stå natten over (mindst 8 timer).

Tag ud, rør lidt rundt, put topping på og server.

Tip! Du kan evt. tilføje 1/2-1 tsk. vaniljesukker hvis du synes – og/eller 1-2 spsk. neutral skyr, da det kan give en god lækker konsistens.

Lyst til en anden morgenmad? http://madsager.dk/smoothie-bowl-den-rode/

Læs mere om chiafrø: https://iform.dk/sund-mad/superfood/chia-smaa-magiske-sundhedsbomber

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.