Græsk pitabrød m. kylling og tzatziki

Græsk stemning i et pitabrød

Fra moussaka og græsk salat til gyros og souvlaki. Det græske køkken byder på lidt af hvert. og nu også græsk pitabrød m. kylling og tzatziki. Så er du fan af hvidløg og feta og masser af smag, så er græsk pitabrød m. kylling og tzatziki, og græk mad generelt, lige noget for dig -og mig. Trangen til de udenlandske køkkener er bestemt ikke blevet mindre, efter de sidste par corona-somre, men i år sker det! I år tager min familie og jeg på ferie og selvom destinationen er Mallorca og ikke en af de skønne græske øer, så drømmer jeg mig ofte væk til det græske køkken. Jeg er en sucker for feta. Måske du kan huske min opskrift på oliven og feta i olie, eller kan du finde opskriften her: http://madsager.dk/oliven-og-feta-i-olie/ De kan nemlig let bruges til denne opskrift også.
Stine har også lavet flere græske opskrifter fx disse lækre græske peinrli, som er græske pizzaer: http://madsager.dk/graesk-peinirli/ Det hele kan findes under fanen “græsk” sjovt nok.
Du kan også gå all-in og bage dine pitabrød selv. Se opskriften her http://madsager.dk/hjemmebagt-pitabroed/

OPSKRIFTEN

Det skal du bruge til 2 pers.

4 pitabrød
2 kyllingefileter
1 peberfrugt
2 mellemstore løg
Feta
1 agurk
2 store spsk græsk yoghurt 10%
1 fed hvidløg
Lidt citronsaft
Salt og peber

Sådan gør du:

Lav først tzatzikien. Riv agurken groft, pres væsken ud med hænderne og put den revne agurk i en skål. Tilsæt 2 store spsk græsk yoghurt, 1 fed presset hvidløg, lidt citronsaft og smag til med salt og peber. Sæt på køl (kan sagtens laves tidligere på dagen)

Skær løg i kvarte, put i et fad, pensl med olie og put salt og peber på. Bag i ovnen i 30 min ved 180 grader varmluft.

Skær kylling i tern (2×2 cm) og bagefter peberfrugten i samme størrelse tern. Sæt skiftevis kylling og peberfrugt på et grillspyd. Pensl med olie og krydr med salt og peber. Grill kyllingespydene på grillen (eller bare på en pande hvis du ingen grill har eller det ikke er grillvejr).

Skyl salat og riv i lidt større stykker – og put feta i en skål. Servér nu det hele og saml lige præcis den græsk-inspirerede pita du kan lide.

Læs mere om Grækenland: https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A6kenland

Aubergineruller m. fetacreme

Uge 29 og grill

Uge 29 er i gang og langt de fleste danskere, eller i ihvertfald børnefamilier, har ferie nu. Solen skinner og for en gang skyld, kender vi ikke “det klassiske danske sommervejr” og heldigvis for det, for det betyder grill, have hygge og ikke mindst en masse dejligt grilltilbehør, som disse salte og cremede aubergineruller m. fetacreme. Og et lille tip. Du kan sagtens bruge fetacremen som alt dip til grøntsager i stave, kiks og salt stænger. I virkeligheden er det oftest tilbehøret, som for mig er det sjove, når der grilles. På den måde er vi nok ret sat i vores kønsroller herhjemme, for det er min kæreste som står ved grillen, mens jeg ordner… ja stort set alt andet -og derved også tilbehøret. Jeg nyder en velgrillet bøf, eller en god pølse, men i min verden, sker det sjove altså omkring køddet. Uendelige lækre salater, dressinger, grøntsager, brød og dips.

Fra hyggetjans til hård arbejde

Som sagt er rollerne skarpt delt op, når det kommer til at grille herhjemme. I “de unge dage” kunne det irritere mig grusomt, at min kæreste kun gad interessere sig for grillen, mens jeg skulle sørge for alt det andet. Jeg skulle stå derinde i køkkenet og snitte fucking iceberg og agurk, mens han hyggesnakkede med gæsterne, gloede på bøffer og drak en kold øl. SNYD og det bragte min indre feminist i kog. Alligevel er det forblevet en ordning og heldigvis for det da. Nu har vi nemlig 3 skønne og energiske børn, som eeelsker at lege i haven, kaste sand i ansigtet på hinanden og finde på opfindsomme lege som “lad os hoppe fra rutsjebanen til trampolinen” og “hvem kan kaste mest kompostaffald over hækken til naboen” Det betyder sådan en utrolig dejlig ro i køkkenet og så kan jeg garanterer dig for, at der bliver kræset om tilbehøret.

Opskriften

Det skal du bruge:

1 aubergine
½ pk Puck feta
½ dl creme fraise
1 øko citron
1 håndfuld frisk persille eller andet dejlig krydderurt
Olivenolie til stegning
Salt og peber

Sådan gør du:
Auberginen skæres i tynde skriver på langs. Brug gerne et mandolinjern. Bliver skiverne for tykke, bliver de ikke gode. Læg skiverne på en plan flade og drys med salt for, at trække væsken ud. Lad dem ligge i ca 30 min. og dup dem herefter med køkkenrulle. Aubergineskiverne pensles med olivenolie og grilles på grillen, så de får flotte grillstriber. Tag dem af grillen igen og lad dem køle af, mens du laver fetacremen.

Feta og creme fraise blandes godt sammen til en ensartet masse. Persille skylles, hakkes fint og kommes i. Riv halvdelen af skallen fra citronen og tilsæt sammen med en god sjat af saften. Smag til med salt og peber -og måske lidt ekstra citron. Vær opmærksom på, hvor salt din aubergine er.

Kom en klat fetacreme på enden på hver skivet grillet arbergine og rul sammen til en lille rulle. Serveres på et fad med frisk persille drysset over.

Lyst til noget andet tilbehør: http://madsager.dk/raamarinerede-urter/

Lidt om danskernes grillvaner: https://www.kvindeguiden.dk/tema/sommer/artikel/danskernes-grillvaner/

Grillet asparges med gremolata

Grønt på grillen

Det behøver ikke være pølser og koteletter det hele. Du kan sagtens grille andre lækre ting som bla disse lækre, smagfulde og grillet asparges med gremolata. De tager ikke mange minutter at lave og mens dine asparges griller derud af, kan du hurtigt svinge lidt gremolata sammen. Gremolata er en skøn og nem topping, der stammer fra Italien. Her bliver den især brugt ovenpå osso buco, men kan også bruges til alt mulig andet. I min udgave har jeg tilsat en smule olie, for at give lidt fedme til aspargesen.

Det skal du bruge:

1 bundt friske grønne asparges
1 håndfuld frisk persille
1 håndfuld valgfri krydderurt fx mynte, basilikum eller salvie
2 fed hvidløg
1 øko citron
3 spsk olivenolie
Salt og peber

Sådan gør du:
Aspargesene skylles og bøjes til de “knækker” på deres naturlig sted. Den gode del penslet med olivenolie, krydres med salt og peber og grilles på grillen.

Krydderurterne skylles, hakkes groft og kommes i en morter sammen med hvidløg, olivenolie og revet citronskal fra ½ citron. Mos rundt til en grov masse.Tilsæt også citronsaft efter smag og smag til med salt og peber.

Anret de grillede aspargser på et fad og kom gremolata ovenpå.

Andet grønt til grilmaden: http://madsager.dk/category/grillmad/

Lidt mere om asparges: https://kvickly.coop.dk/varer/frugt-og-groent/tips-og-tricks/saadan-skraeller-du-hvide-asparges/

Den berømte bacondressing

En ægte familie hemmelighed

Hvem elsker ikke bacon? Forstil dig så, at du kan dyppe alle elementerne på din grilltallerken i bacon. Lyder fedt ik? Denne bacondressing er en vaske ægte familie hemmelighed og en klassiker på ethvert grillbord i min familie. For mig er det smagen af sommer, gang i grillen, kold hvidvin og hyggeligt samvær. Altså du har ikke hørt mig sige, at du ikke kan lave bacondressing året rundt, for det kan du uden tvivl, men for mig er det en dressing som hører sommeren til.

Graviditethormoner og bacondrsssing

Det var det herrens år 2015 og jeg skulle med min svigerfamilie til Anholt. Jeg var lige så højgravid, som det var højsommer og vi havde ingen biler med, så alt foregik på cykel eller på gåben -og så var der min. 100 grader HVER ENESTE dag! Behøver jeg at sige, at mine hormoner og humør levede sit eget liv. Dagene føltes uendelig lange og der var førts hen af aften, jeg svingede mit korpus udenfor, for at være lidt sociale med de andre.
3 dage gik på samme måde og da min svigermor på +65 år bankede mig i bordtennis, fik jeg nok! Nu gad jeg fandme ikke mere Anholt! Min kæreste trøstede mig “men hvad kan vi dog gøre for, at du bliver glad igen Stine?” og lige der slog det mig -bacondressing! Bacondressing ville være det eneste i hele verden, som ville kunne gøre mig glad igen. Så Esben sprang på jernhesten og cyklede efter meterlange mængder af bacon. Nu var den gravide glad, altså for en stund.

Hvor meget bacon går der til en bacondrssing?

Svaret er ikke enkelt og derfor må du også fortolke opskriften som du ønsker. Jeg har brugt alt fra 2-7 pakker bacon til 500 g creme fraise. Det hele afhænger af din bacontrang og hvor vulgær du tør være. Det eneste jeg med sikkerhed kan sige er, at du kommer til at lave for lidt -alt for lidt, men det finder du nok ud af. Når du først du selv og dine gæster opdager glæden ved salt knas i kold creme, så går det stærkt.

Sådan gik det også på Anholt og før jeg fik set mig om, var der ikke mere bacondressing tilbage, og så var jeg sur igen -ak ja!

opskriften

Det skal du bruge:

500 g fed creme fraise
ca, 4 pk bacon i skiver
1½ tsk paprika
Salt (smag til tilsidst, da bacon indeholder en del salt)

Sådan gør du:

Steg alt din bacon og læg det på et fedtsugende stykke papir, til det er kølet af. Når baconen er kold, hakkes det groft.

I en stor skål blandes creme fraise, paprika og bacon. Gem evt. lidt bacon til pynt på toppen. Smag til med salt.

Stil din bacondressing på køl, indtil den skal serveres.

Brug for en anden dressing til grillbordet? http://madsager.dk/klassisk-basilikumspesto/

Brug en god bacon: https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/mad-og-indkoeb/bacon-vaelg-godt-produkt

Salte kartofler m. mojo verde

Så er det officielt sommer

Så er der en ny opskrift klar og den har været virkelig længe undervejs. Billedet er nemlig to år gammelt, men det betyder ikke noget, for denne opskrift på salte kartofler m. mojo verde, er en alletiders sommerbasker herhjemme og det smager virkelig godt, med et godt stykke grillkød eller grillede grøntsager. Om solen skinner eller ej, så er det nu officielt sommer og så er det bare med at få gang i grillen.

Hvilket kød smider danskerne på grillen

62 procent kaster grillpølser på risten, mens 43 procent steger bøffer. Sådan så fordelingen også ud for fire år siden, da danskernes grillvaner sidst blev undersøgt. Kun 32 procent af danskerne havde svinekød på menuen, sidst de grillede – muligvis fordi svinekød ofte bliver tørt og smagløst, når det grilles. Herhjemme griller vi også oftest pølser, bøffer og kyllingbryst. Det ved man hvad er, men skulle jeg være tro mod opskriften her på salte kartofler m. mojo verde, så burde jeg blive bedre til at grille fisk. Det er de nemlig super gode til på de kanariske øer.

opskirften

Det skal du bruge:

Salte kartofler:
1 kg små kartofler
1 dl groft salt

Mojo verde:
2 grønne peberfrugter
½ grøn chili
1 lille håndfuld friske koriander
½ tsk stødt spidskommen
2 fed hvidløg
1/2 dl vineddike
1 dl god olivenolie
1 tsk salt

Sådan gør du:

Kartoflerne:
Vask kartoflerne og kog dem i det meget salte vand til de er møre. Vær opmærksom på, at de ikke bliver overkogte. Sluk kogepladen og hæld vandet fra kartoflerne. Stil gryden med kartoflerne tilbage på kogepladen og lad dem stå 5 min. så de bliver tørre og saltet sætter sig på skrællen.

Mojo verde:
Vask og fjern kernerne fra peberfrugter og chili. Blend herefter alle ingredienserne sammen til en ensartet masse. Smag til med salt.

Du kan også satens dyppe kartoflerne i en pesto: http://madsager.dk/klassisk-basilikumspesto/

Lidt musik til madlavningen? https://www.youtube.com/watch?v=h3DSgWOUxf0

Sliders – mini burgerboller

Weekenden banker på og hvorfor ikke gøre den lidt ekstra lækker med en opgang populære miniburgere -også kaldet sliders. De små mini burgere kommer fra USA og blev første gang lavet af en burgerkæde ved navn “White Castle” Konceptet dengang var en greasy hamburger, som let kunne “slide” ned i maven. Sliders blev hurtig populære og mange andre resturanter begyndte at kopiere og videreudvikle dem. Det betød at White Castle i stedet tog patent på navnet “slyder” og slideren er efterfølgende “slided” ud i verden og er i dag bare navnet på en burger i miniatureudgave.

Hva skal der så sådan en slider?

Som så meget andet er det kun fantasien der sætter grænser for fyldet i din slider -helt ligesom med en helt almindelig burger. Men her får du lige et par gode ideer:

Den klassiske hamburger: Bøf af oksekød, salat, løg, tomat og thousand island dressing.

Den asiatiske: And, kål, syltet ingefær, koriander og hoisinsauce.

Fiske udgave: Stegt laks, salat og pesto. Pesto opskriften får du her: http://madsager.dk/klassisk-basilikumspesto/

En med fugl: Kylling, frisk spinat, aioli og tomatsalsa

Find den indre kreatør frem, men tænk gerne i smage og teksturer.

Opskriften

Det skal du bruge til 30 stk:

25 g gær
40 g sukker
1 tsk salt
2½ dl lunken mælk
2 æg (1 æg til pensling)
2 spsk olie
400 g hvedemel (måske skal der bruges lidt mere eller mindre)
Sesamfrø

Sådan gør du:

Lun mælken, kom den i en skål/røreskål og opløs gæren deri.

Tilsæt sukker, salt, 1 æg, olie og hvedemel (start med lidt af gangen -måske skal du ikke bruge det hele) Ælt den til en blank og smidig dej i enten røremaskine eller på køkkenbordet. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet i 45 min.

Rul dejen ud på et meldrysset bord og i en ca 2 cm tykkelse. Brug en udstikker eller et glas med en skarp kant og stik de små sliders ud med en diameter på ca 8 cm. Læg bollerne på en bageplader beklædt med bagepapir. Lad dine sliders efterhæve i 30 min.

Pisk det andet æg godt sammen og pensel bollernes overflade. Drys efter med sesamfrø.

Bag bollerne ved 200 grader i 10-12 min. til de er gyldne.

Lidt musik til? https://www.youtube.com/watch?v=EPhWR4d3FJQ

Ramsløgssalt

Afsted efter ramsløg

Du kan stadig nå det. Ramsløgene står stadig derude og venter på at blive plukket og lavet om til alle mulige lækre sager, som pesto, smør og ikke mindst lækker ramsløgssalt. Ramsløgssalt kan bruges helt som almindelig salt og tilføjer en dejlig hvidløgssmag. Jeg kan personligt rigtig godt lidt, at bruge ramsløgssalt ovenpå rugbrødsmadder og blødkogt æg. Det giver den helt almindelig mad et twist af forår og der er noget super tilfredsstillende ved, at have lavet det selv -og hey, så er det faktisk virkelig nemt at lave.

Sæsonen strækker sig fra marts og frem til juni, men det er dog de spæde blade, man plukker i foråret, som smager bedst.

Ramsløg lugter kraftigt af hvidløg

Ramsløg er i løgfamilien og har en karakteristisk hvidløgssmag og –duft. De indeholder masse C-vitamin, faktisk 20-40 gange så meget som i citroner. Vildt ik? Ramsløgene kan kendes på deres stærke løglugt og ofte lugter du dem, før du finder dem.

Ramsløg kan forveksles med giftige linjekonvaller

Man kan bruge ramsløgsbladene, blomsterne og blomsterknopperne i madlavningen. Man kan også spise løgene, der er under jorden. Man må dog ikke grave planter op i skove eller parker, så hvis I ikke har ramsløg i haven må du nøjes med blade og blomster. Du kan læse mere om regler omkring plukning i skove her  http://børn.ny.dn.dk/oplevelser/brug-naturens-spisekammer/

Ramsløg kan forveksles med liljekonvaller, som er meget giftige at spise, derfor er det meget vigtigt at være opmærksom når man plukker ramsløg. Lugt om det du finder, har den karakteristiske duft af hvidløg.

opskriften

Det skal du bruge:

200 groft salt
En god håndfuld frisk og skyllet ramsløg

Sådan gør du:

I en minihakker kommes salt og grofthakket ramsløg og hakkes til saltet har en fin grøn farve og alle bladene er finthakket. I virkeligheden bestemmer du selv, hvor kraftfuld din ramsløgssalt skal være, ved til tilsætte flere eller færre blade. Vær dog opmærksom på, at jo flere ramsløgsblade som tilsættes, jo mere våd vil din salt blive og derfor skal det sandsynligvis have længere tid i ovnen.

Fordel den våde salt på en bageplade med bagepapir og tør det i ca 1 time ved 100 grader. Vend rundt i salten ind i mellem. Opbevares i et lufttæt glas og så har du lækker ramsløgssalt indtil de igen er i sæson.

Hvad kan jeg ellers krydre med min ramsløgssalt? http://madsager.dk/stuvede-kanteraller-paa-ristet-broed/

2 x grillet salat

Grillsmag året rundt

Jeg hører til dem, der ikke kun griller om sommeren. Vi er så heldige at vores store grill står under halvtag på terrassen og det betyder, at vi kan grille året rundt – og i alt slags vejr. Det er fedt og derfor kan vi nemt lave en grillet salat året rundt! Har du ingen grill, så brug en grill-pande eller en bordgrill. Du kan selvfølgelig også bare lynstege dine grøntsager på en alm pande, men så får du ikke de flotte og dekorative grillstriber. Uanset om du bruger grill eller grill-pande, så sørg for at der er smæk på varmen, så grøntsagerne til salaten bliver godt og hurtig grillet. Så beholder grøntsagerne nemlig lidt knas og sprødhed, fordi de ikke ligger og griller i lang tid og derfor bliver slatne og bløde. Salaten er egentlig tænkt som tilbehør til et godt stykke kød eller måske en lækker tærte. Grøntsagerne mætter godt. Men du kan også sagtens tilsætte lidt kylling til salaten fx og på den måde gøre den til et helt måltid i sig selv.

Slip fantasien løs

Som med så mange andre retter, så kan du også her bruge mange andre ting end lige det jeg har brugt. Personligt elsker jeg squash, auberginer og gulerødder og derfor har jeg naturligvis brugt det. Men en god ide kunne også være at grille løg, broccolini/asparges, græskar eller peberfrugt. Mulighederne er uendelige. Salaten er rigtig flot med de grillede grøntsager og du kan virkelig anrette den flot med balsamico glacen (som er tyk modsat alm. balsamico), så den virkelig er værdig til når du får gæster.

Stine har også lavet en grillet salat, hvor hun har lynstegt forskellige grøntsager på panden, smagt til med salt og peber, tilsat feta og friske krydderurter. Det viser bare hvor stor variation du kan lave, med en grillet salat.

OPSKRIFTEN

Det skal du bruge til 4 per:

2 hele hjertesalater
1 squash
1 aubergine
7-8 små nye gulerødder
Salt og peber
Balsamico glace (købes i mange supermarkeder og er tykkere end alm. balsamico)

Sådan gør du:

Skyld alle grøntsagerne.

Pil bladene af hjertesalaten og fjern stilken på hvert blad med et lille trekantet snit. Skær hvert blad i 2-3 stykker, så du får nogle flotte grove stykker salat. Lig dem nederst på et fad/skål/bræt. Det er bunden af salaten.

Skær squash og aubergine i ‘både’ på ca. 8 cm i længden. Og del gulerødderne i halve eller kvarte alt efter hvor store de er Giv gulerødderne et hurtigt opkog i en gryde, så de bliver lidt møre.

Drys lidt salt over squash-bådene, så væsken trækkes ud. Lad hvile 5 min.

Hvis ikke det er sommer og grillen er tændt, så find en grill-pande frem. Har du ikke en grill-pande, så er en alm. pande helt ok. Høj varme og på med olie.

Dup squash-bådene med papir når du kan se små dråber væske på dem, som viser at væsken er trukket ud.

Grill squash, aubergine og gulerødder på panden eller grillen til de har fået en fin farve, lidt sprødhed og er blevet lidt møre.

Anret ovenpå hjertesalaten, når de er kølet lidt af. Bare lig det hele lidt ‘med vilje tilfældigt’

Hæld balsamico glace ovenpå (kan købes i de fleste supermarkeder, eller laves selv, hvis du er ekstra vild)
Alm. balsamico kan også bruges, men er tynd modsat balsamico glace som er tyk i konsistensen.

Kryder med salt og peber.

En anden opskrift med mange grøntsager: http://madsager.dk/raamarinerede-urter/

Hjertesalat: https://www.arla.dk/opskrifter/leksikon/ravarer/hjertesalat

2 slags kryddersmør bearnaise- og kanteralsmør

2 slags kryddersmør

Findes der noget med end en god bøf og en smagfuld kryddersmør? Eller måske til en bagt kartoffel? Du kan variere dine smage i dit smør på 100 måder og det er virkelig et felt hvor man kan få lov, at lege med sine yndlingssmage. I forbindelse med en kampagne for Arla, udviklede jeg disse to variationer af en kryddersmør. Hvilken en passer dig bedst?

opskriften

Det skal du bruge til bearnaisesmør:

200 g stuetempereret smør i god kvalitet
4 stilke frisk estragon
½ skalotteløg
1/4 dl hvidvinseddike
1/4 dl vand

Sådan gør du:

Start med at lave din bearnaiseessens.
Pil løget og hak det fint. Kom løget i en lille gryde med eddike, 3 stilke estragon og vand.

Lad det koge ind, til der er ca 2 spsk tilbage. Sigt essensen fra i en skål, men kom 1 tsk af de kogte skalotteløg med over i essensen.

Lad essensen køle af, inden du blander det med smørret, ellers smelter det og det bliver svært at forme.

Kom din bearnaisesmør på en stykke bagepapir og rul smørret til en pølse. Sno enderne for, at presse smørret godt sammen.

Du kan opbevare dit smør i fryseren, hvis du skal gemme det længe, men ellers kommer du det bare i køleskabet -så er det klar til brug.

Det skal du bruge til kanteralsmør:

200 g stuetempereret smør i god kvalitet
100 g friske og rensede kanteraller
Friskkværnet peber

Sådan gør du:
Steg de friske svampe på en tør pande, for at få væden ud af dem. Krydder herefter med peber.

Lad svampene køl af, inden de kommes i en minihakker sammen med smørret, ellers smelter det og det bliver svært at forme. Hak svampe og smør sammen, til svampene er finthakkede.

Kom din kanteralsmør på en stykke bagepapir og rul smørret til en pølse. Sno enderne for, at presse smørret godt sammen.

Du kan opbevare dit smør i fryseren, hvis du skal gemme det længe, men ellers kommer du det bare i køleskabet -så er det klar til brug.

Prøv din kryddersmør på knuste kartofler: http://madsager.dk/knuste-kartofler/

Test af smør: https://www.berlingske.dk/det-sunde-liv/test-her-er-det-bedste-smoer

Cremet svampe pasta

Cremet pasta og svampe fra Rold skov

Denne lækre og enkle opskrift på en cremet svampe pasta, er en sikker vinder herhjemme. Vi bruger den til hverdag og fest, men særligt her i efteråret hvor baghaven bugner af lækre svampe. Rold Skov er et levende spisekammer og selvom jeg endnu ikke har fundet “the golden spot” rent kanteral-vise, så finder vi hvert år masser af rørhatte, Karl Johanner og tragtkanteraller. I denne cremet svampe pasta, har jeg dog udelukket brugt kanteraller.

de sociale medier

Hvis du er en af de mega søde mennesker, som følger Madsager på Intagram, så er du ikke kun sød -jeg er faktisk helt vild med dig. Jeg elsker Instagram mediet, da jeg får hurtig og kontant respons og fordi det er hurtigt for dig, lige at smide en besked eller en reaktion min vej. Du er altid velkommen til, at skrive en besked eller kommentar her på siden, på Facebook, Instagram eller Pinterest. Pist…. Madsager forsøger sig også på TikTok, men det går indtil videre, rigtig dårligt.

Italiensk på bålet

Men altså. Inde på Madsagers Instagram, kan du i højdepunkter finde en super hyggelig video af denne opskrift, hvor jeg laver den over bål. Det var en hurtig indskydelse og selvom vi ikke laver bålmad så meget, som vi gerne vil, så er jeg glad for, at vi alligevel fik lavet netop denne ret. Bålmad behøver nemlig ikke altid være pølser på en pind eller en bagekartoffel i gløderne. Denne ret er super nem, smager fantastisk og så ser den også pæn ud. Svampene på videoen er fra fryseren, men de er skam samlet i Rold Skov. De er blot rengjort, stegt og derefter frosset ned. Du bruger selvfølgelig bare de svampe du kan få fat i, men min anbefaling vil være, at bruge kanteraller, da de er nogle af de mest smagfulde svampe vi har herhjemme -efter min mening.

opskriften

Det skal du bruge til 4 per:

Olivenolie til stegning
2 skalotteløg
1 hvidløg
2 kviste frisk timian
400 g svampe
250 g frisk pasta
1½ dl fløde
Salt og peber
100 g revet parmesan

Sådan gør du:

Kog pastaen i let saltet vand. Hæld vandet fra og stil til side.

Løg og hvidløg finthakket. I en gryde kommes olie og løgene steges kort heri. Hvidløget på ikke branke, da det så bliver bittert.

Tilsæt svampe og bladene fra timian, og steg lidt videre.

Tilsæt fløden og den friske pasta. Vend det hele sammen.

Tilsæt parmesan og lad den smelte i retten. Smag til med salt og peber.

Serveres med det samme og med ekstra parmesan og frisk timian på toppen.

Vil du følge Madsager på Instagram? https://www.instagram.com/madsager.dk/?hl=da

Eller have opskriften på en anden skøn svamperet? http://madsager.dk/stuvede-kanteraller-paa-ristet-broed/