Ostesnurrer og snegle

400 følgere og ostesnurre

Så tog man lige på hytteferie med familien og imens rullede der rigtig mange nye følgere ind, på madsagers insta-profil. Rigtig hjertelig velkommen til jer. Det er dejligt, at så mange finder inspiration i Camillas og mine opskrifter og at i har lyst til at følge med. Det giver os lyst til at blive endnu bedre og til at dele endnu mere, så tak for det.

Giv endelig din mening til kende om opskrifterne, tag os på instagram eller kommenter på bloggen, hvis du har noget på hjertet. Vi vil meget gerne følge med i, hvordan det går med vores opskrifter derude.

opskriften:

Det skal du bruge:

20 g gær
3 dl lunken vand
400 g hvedemel
½ pk smøreost fx pikant eller hvidløg
75 g blødt smør
1 tsk sukker
1 tsk salt
150 g revet cheddar -vælg en ost som smager af noget
Frisk timian
1 æg

Sådan gør du:

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, sukker og mel. Ælt dejen godt igennem. Tilsæt smør og ælt dejen blank og smidig i mindst 8 min på røremaskinen. Lad den hæve tildækket i 45 min.

Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til en firkant. Smør dejen med smøreost.

Vil du lave snegle fordeler du revet ost og frisk timian på hele dejen, ruller den på den langsog skærer den i skiver på ca 2 cm. Læg dem på en bageplade og giv dem et lille tryk.
Vil du lave snurre, fordeler du revet ost og frisk timian på halvdelen af dejen. Fold den anden halvdel over og tryk eller rul de to lag godt sammen. Skær dejen i strimler på ca 2 cm og twist dem nogle gange, mens du vikler dejen rundt om sig selv. Du lukker snurren ved, at skubbe enden ned i midten. Læg snurren på en bageplade

Lad dine snegle snurrerne hæve tildækket i 30-45 min. Pensel dem med sammenpiset æg og bag dem ved 200 grader i ca. 15-20 min. Vi du fryse dem ned, er det en god ide, at underbage dem en lille smule, så de bliver helt perfekt, når du skal bruge dem til fx en varm suppe.

Mariager campingplads: https://www.mariagercamping.dk/dk/?gclid=EAIaIQobChMI7diIyP_e6gIVVuR3Ch05SwTHEAAYASAAEgKaOfD_BwE

Cafe Salt: http://saltcenter.dk/copy-salttouch-wellness/

Mariager bistro og konditori https://www.facebook.com/Mariager-Bistro-Konditori-1810293432553275/reviews/?ref=page_internal&path=%2FMariager-Bistro-Konditori-1810293432553275%2Freviews%2F

En suppe til dine ostesnurre og snegle: http://madsager.dk/broccolisuppe-m-mandler/

Pavlova

Nyt legetøj og en pavlova

Så fik jeg endelig en røremaskine! Det er i virkeligheden fuldstændig uhørt, at jeg ikke har ejet en tidligere, når man tænker på hvad der ellers står af udstyr i mine skabe. Det er nu ikke fordi jeg er den store gadget-pige og jeg forstår mig meget dårligt på teknik. Derfor er det særlig vigtigt for mig, at de maskiner jeg køber, er til at finde ud af og selvfølgelig er af en god kvalitet. Og det må man sige, at min nye røremaskine fra Gastronoma er. Jeg skulle faktisk kun læse manualen igennem en 2-3 gange og så var jeg klar til dens jomfru-røring, eller hvad man siger.

Lidt om maskinen

Både jeg og Camilla, som er medskribent her på bloggen, har købt denne røremaskine fra Gastronoma. Når den købes gennem Coop, bliver den lidt billigere og det kan vi jo godt lide, vi nordjyder. Der medfølger både kødhakker og tilbehør til pølsefremstilling, hvilket jeg glæder mig til at afprøve.

Køb maskinen her: https://shopping.coop.dk/vare/gastronoma-roeremaskine-koekkenmaskine-med-koedhakker-og-tilbehoer-til-poelsefremstilling/5707442000494


Den første test

Marengs! Virkelig lækkert og virkelig svært at lave helt god, hvis ikke man ejer en røremaskine. Det skulle være min nye maskines første test. Jeg havde min ældste datter Ofelia med til købmanden, for at handle og hun faldt i svime over det store udvalg, af bær i køledisken. Derfor var det oplagt, at lave en pavlova. Hun valgte en pakke med friske danske jordbær, blåbær og nogle modne røde kirsebær.

Hjemvendt igen og jeg fandt min gamle opskriftsbog frem. Jeg tror faktisk at min marengsopskrift, stammer helt tilbage fra folkeskoletiden og timerne i hjemmekundskab. Røremaskinen klarede opgaven til UG med det store ballonpiskeris og min marengs blev lækker, luftig og dejlig blød. Ud på en bageplade og så i ovnen.

opskriften:

Det skal du bruge:

Marengs:
6 æggehvider 
275 g sukker
3 tsk majsstivelse
2 tsk hvid eddike fx æble
2 tsk vaniljesukker

Lidt majsmel til bagepapiret

Fyld:
4 dl piskefløde
2 tsk vaniljesukker
600 g frisk og renses frugt fx jordbær, kirskebær, blåbær, hindbær, kiwi, brombær, ribs, passionsfrugt mv. Kun fantasien sætter grænser.

Sådan gør du:

Margens:
Forvarm din ovn til 150 grader.

I din skål til røremaskinen kommes æggehviderne, som piskes til en luftig masse. Massen har den rette konsistens, når du kan lave små toppe i den. Sku ned for hastigheden og tilsæt sukkeret lidt af gangen. Hæld evt. en spsk i af gangen, så det når at opløses i marengsen. Pisk din marengs tyk og skinnende.

Tilsæt majsmel og vaniljesukker gennem en lille si, for at undgå klumper. Tilsæt til sidst eddike og pisk kort.

Læg bagepapir på en bageplade og drys med en lille smule majsstivelse, for at undgå, at din marengs hænger fast.

Spred massen ud i en tyk rund cirkel af ca. 25 cm i diameter. Form marengsen rund og med en fordybning i midten, så der er plads til fyld. Den skal være god tyk, også på det tyndeste sted.

Bag marengsbunden i midten af ovnen i 15 min og sku herefter ned på 120 grader og bag i yderligere 90 min. (En god marengs er bagt god sprød udenpå og er sej indeni. Men her kommer den tricky del. DU MÅ IKKE ÅBNE LÅGEN PÅ DIN OVN!)

Sluk ovnen og lad bunden efterbage til din ovn er kold. DU MÅ STADIG IKKE ÅBNE LÅGEN! Det burde tage et par timer, men afhænger igen meget af, hvilken ovn du har. (Da bagetiden er så lang, har ovnen stor indflydelse på det endelige resultat. Det kan derfor være en god ide, at prøve at bage en marengs nogle gange, så du får en bedre fornemmelse af den perfekte bagetid)

Fyld:
Frugterne renses og skæres i de ønskede stykker. Pisk fløden til skum og tilsæt vaniljesukker.

Pavlova:
Brug en spartel til, at løsne marengsbunden fra bagepapiret og lad den herefter glide forsigtig over på et fad. Det er en svær kunst og tro ikke det er mislykkedes, hvis den knækker her og der. Det er kagens natur og er med til, at give en pavlova, sit eget karakterise udtryk.

Lige inden servering, fyldes marengsbunden med flødeskum og herefter pyntes den med rigelige mængder af friske bær.

Andre søde sommerdesserter: http://madsager.dk/trifli-af-rabarberkompot/

Nytårsmenu 2019

Nytåret 2019/2020 blev en rolig affære for mig og min familie. Vi har før nydt at gøre rigtig meget ud af årets nytårsmenu, men med to små børn, gravide mig med bækkenløsning og en ordentlig omgang snue, var jeg yderst tilfreds med valget om, at bestille maden udefra. Vi var kun pigerne, min kæreste, hans bror og mig, så det var helt rart ikke, at skulle stå hele dagen i køkkenet, men i stedet kunne bruge energien på, at være sammen som familie.

Vi brugte lang tid på, at kigge alverdens menuer igennem og endte med en 3 retters nytårsmenu fra La Locanda. Resturanten er kåret som Danmarks mest autentiske italienske restaurant i 2016. Da menuen var bestilt, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med, at lave en tillægsret, så det blev til hjemmelavede ravioli m. fyld af babykanteraller fra Rold skov, ricotta og salvie. Dertil brunet smør m. salvie og kapers. Opskriften på dem, kan du finde under fanen “Italiensk -hjemmelavet pasta”

Snacks

Hjemmebagte grissini, med skinkepaté tilsmagt med trøffel. Knækbrød med krydderier, oliven og basilikumpesto.

Antipasto/Forret

Rimmet torsk, blæk, fantasi af beder, æbler i ”Carpione”

Piatto di mezzo / Mellemret

Hjemmelavet ravioli m. svampe, ricotta, salvie og kapers.

Find opskriften her: http://madsager.dk/ravioli-m-kanteral-ricotta-og-smoersauce/

Secondo/Hovedret

Braiseret kalveskank,  kartoffel og trøffel, selleri med æble.

Dessert

Chokoladekage med duft af appelsin, hvid chokoladeis med ingefær.

Samlet vurdering

Da snacks og de 3 (4) retter var nydt, sad vi og talte lidt om oplevelsen. Den havde både udfordret og gjort os veltilfredse. Udfordret på torsken m. blæk og på den markante trøffel-smag, som ingen af os er helt stærke i, men som vi øver os på (ligesom med safran, men det er en anden snak) Veltilfredse ved den ultra møre kalveskank, den kraftfulde sauce, samt desserten med den fyldige chokolade og syrlige appelsin. Menuen levede på mange måder op til forventningerne og jeg kan godt lige sammensætningen af noget nyt og noget velkendt. Dog fik jeg ikke helt den italiensk “feeling” jeg havde håbet på og selvom de enkelte komponenter passede utrolig godt sammen, nåede helheden ikke på et niveau, hvor jeg blev blød i knæene.

Næste år bestiller vi højst sandsynlig også udefra, da vi så har 4 børn til bords, men det bliver fra et andet sted.

Godt nytår

Stine

For mere info om La Locanda: https://www.lalocanda.dk/