Cæsarsalat

En hurtig omgang cæsarsalat

Den kræver ikke meget, er hurtig at lave og elsket af mange (altså lige minus mine unger) Alligevel er cæsarsalat en svær størrelse, da det handler om at finde den rette balance mellem det friske og det fede. Derudover skal dressingen laves med forsigtighed, da den ligesom en almindelig mayo, kan finde på at skille. Lad dig dog ikke afskrække, for cæsarsalat er en virkelig dejlig salat, som fylder. Derfor kan den let gå som en selvstændig ret og med rigelig kylling og godt brød, sågar som en hovedret.

Opskriften:

Det skal du bruge til 4 per:

3 kyllingebryst
2 stk romainesalat
2-4 håndfulde croutoner af landbrød, ristet i olie
1 smule parmesan i flager + 2 spsk til dressing
2 dl neutral olie
2 fed hvidløg
2  pasteuriserede æggeblommer
3 ansjosfileter i olie
1 spsk sherryvineddike
1 tsk worcester sauce
Salt og peber
Evt. godt brød

Sådan gør du:

Begynd med at krydr kyllingebrysterne med salt og peber og steg dem godt sprøde. Kunsten er at få dem sprøde, uden at de bliver tørre. Læg dem til side.

Når du vil lave dressingen, kommes alt undtagen olien i blenderen og kør. Tilsæt olien lidt efter lidt. Hvis dressingen bliver for tyk kan den fortyndes med lidt vand. Smag til med salt og peber.

Steg brødterningerne gyldne i olie. Læg dem på fedtsugende papir.

Pluk salaten og vend den i en stor skål med en passende mængde dressing. Fordel den på fire tallerkener. Fordel skiver af kylling, parmesanflager og croutoner over salaten og servér den med ekstra dressing og godt brød.

Opskriften på godt brød: http://madsager.dk/italiensk-flute/

Er du i søvnunderskud ligesom mig? https://www.alt.dk/boern/tortur-sadan-takler-du-dit-sovnunderskud

2 meninger om “Cæsarsalat”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.