Brændende kærlighed

fra lorte vejr til ren brændende kærlighed

Åhhh ja. Kan du huske dengang solen skinnede, vi lavede mad på grillen med højre hånd, mens man sippede kold hvidvin med den venstre? Næh, heller ikke mig. Selvom jeg er født pessimist, når det kommer til det danske vejr, har jeg alligevel taget mig selv i, at kigge opgivende ud på regnen og tænke “det var da alligevel satans -selv for det danske vejr!” Min datter har flere gange spurgt til sneen og hvornår vi skal kælke og jeg begynder at indse, at det nok desværre ikke bliver denne vinter. Hvor deprimerende er det ikke lige? Særligt når man tænker på, at det kunne have været den vildeste vinter, hvis bare det ikke havde været så varmt #klimasnakkenkendervisådenviljegikkegåindi

Den gravides problemer

Men som før skrevet, har jeg ikke haft den store lyst til at gå i køkkenet de seneste dag. Jeg tænker, at enhver gravid kvinder kender til den svingende appetit og ligesom jeg nogle dage spiser for 4 fuldvoksne håndværkermænd, så har jeg også bare perioder, hvor tanken om det meste mad giver mig kvalme. “Skal vi ikke tage noget mad med hjemmefra?” “Tjoo… men jeg kan desværre ikke svare dig på, om den madpakke jeg selv laver, vil få mundvandet til at løbe eller give mig lyst til at løbe med Usain Bolt-fart mod toilettet” I dag har jeg fx været helt vild med bananer, mens pølsehorn har været no go. Kakao smager altid af elefanthuset i zoologiskhave.

Medicinen til det hele

Heldigvis er der råd for både det deprimerende vintervejr og det faktum, at jeg selvfølgelig aldrig, ville kunne svinge mit korpus op i en fart, som kan betegnes som løb. Spis noget virkelig comfort food -spis brændende kærlighed. En ret, som bare får en til at omfavne lortevejr og ekstra graviditets kilo og så bare nyde det. Retten kan samtidig få de fleste hankøn til, at se helt forelsket ud igen og det er jo dejligt, også selvom det er i en klat kartoffelmos med bacon. Det er ren kærlighed!

opskriften

Det skal du bruge:

Kartoffelmos:
600 g bagekartofler
1 dl sødmælk
40 g smør
salt

Topping:
200 g god bacon
2 løg

Tilbehør:
Syltede rødbeder

Sådan gør du:

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde med vand og kog dem møre UDEN salt.

Imens kartoflerne koger, skræller du løgene og hakker dem fint.

Steg baconternene på en pande til de er gyldne. Hæld så løgene på panden og steg til de bliver bløde og gennemsigtige og let gyldne. Der burde være fedtstof nok, men ellers kan du tilsætte en god klat smør.

Når kartoflerne er kogte, moses de i en skål, på en røremaskine eller med en håndmixer. Hæld mælken i lidt ad gangen mens du pisker. Fordel smørret i mindre stykker i kartoffelmosen og pisk indtil det er helt optaget af mosen. Smag til med salt.

Serveres med den varme mos nederst. Lav en fordybning i mosen hvori du kan komme rigeligt med bacon, løg og fedt. Syltede løg on the side.

Har du lyst til noget andet mande-mad? http://madsager.dk/pariserboef-m-det-hele/

Hør noget rigtig mande-musik til madlavningen: https://www.youtube.com/watch?v=l482T0yNkeo

2 meninger om “Brændende kærlighed”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.