Bananbrød

bananbrød -et lidt sundere alternativ til kagen.

I virkeligheden skulle du have haft opskriften på dette lækre bananbrød i januar, i forbindelse med de lidt sundere opskrifter, men der var så mange gode og sunde opskrifter, at der simpelthen ikke blev plads. Men pyt med det. Det er heldigvis også tilladt, at spise lidt sundere selvom det er blevet marts og foråret så småt er på vej. Og ikke nok med at dette bananbrød er sundere end den almindelige banankage, så er den også virkelig virkelig let at lave. Hvis bare du har en blender, så kan du have brøddet i ovnen på 5 min. Så kan det ikke gøres hurtigere.

Tip: Køb gerne dine bananer nogle dage forinden, så de når at blive lidt bløde for så bliver de nemlig super søde i smagen. Når de bliver søde, kan du nemlig bruge dem i det du bager og på den måde helt undlade sukker.

Lidt variationer

Har du lyst kan du hakke en håndfuld mandler eller lidt mørk chokolade og komme i dejen inden du hælder den i formen? Det gør kun bananbrødet endnu mere lækkert. Laver du det uden – som jeg har gjort her – så kan du evt. smøre lidt nutella på -ellers smager bananbrødet altså helt fantastisk uden noget. Det er dejlig blødt og lækkert. Så drop banankagen næste gang og prøv dette bananbrød i stedet. Det vil du ikke fortryde.Og skal børnene lokkes (jeg tvivler), så kan du jo – over for dem – bare kalde det ‘banankage’.

OPSKRIFTEN

Det skal du bruge:

3 modne bananer
110 g havregryn
2 æg
50 g hvedemel
1 spsk kokosolie
2 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron

Sådan gør du:

Alt – UNDTAGEN 1 banan – kommes i en blender/foodprocessor og blendes.

Hæld dejen i en brødform med bagepapir.

Flæk den sidste banan på langs og læg den oven på dejen og pres dem lidt ned i dejen.

Bag i 30 min ved 200 grader

Lyst til en anden sundere lille hasper? http://madsager.dk/sunde-dadelkugler/

25 gode grunde til at spise banan: https://www.dagens.dk/sundhed/25-gode-grunde-til-spise-bananer

4 meninger om “Bananbrød”

    1. Hej Heidi.
      Nej gør du bestemt ikke. Fordelen ved en foodprocesser er, at du kan mixe dejen helt jævn. Med en grydeske eller elpisker, vil du med stor sandsyndlighed få små klumper af banen i din dej -men hvem siger at det er en dårlig ting 🙂

  1. Kan man ikke bruge almindelig olie i stedet for kokosolie? Synes da aldrig at jeg kan finde det i butikkerne

    1. Hej Heidi
      Jo det kan du sagtens. Det gør jeg tit selv. Så bruger jeg bare en ½ dl smagsneutral olie.
      Vil du hellere gå på jagt efter kokosolien, så fandt jeg den sidst i Fakta.
      Pøj pøj med det

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.