Aubergineruller m. fetacreme

Uge 29 og grill

Uge 29 er i gang og langt de fleste danskere, eller i ihvertfald børnefamilier, har ferie nu. Solen skinner og for en gang skyld, kender vi ikke “det klassiske danske sommervejr” og heldigvis for det, for det betyder grill, have hygge og ikke mindst en masse dejligt grilltilbehør, som disse salte og cremede aubergineruller m. fetacreme. Og et lille tip. Du kan sagtens bruge fetacremen som alt dip til grøntsager i stave, kiks og salt stænger. I virkeligheden er det oftest tilbehøret, som for mig er det sjove, når der grilles. På den måde er vi nok ret sat i vores kønsroller herhjemme, for det er min kæreste som står ved grillen, mens jeg ordner… ja stort set alt andet -og derved også tilbehøret. Jeg nyder en velgrillet bøf, eller en god pølse, men i min verden, sker det sjove altså omkring køddet. Uendelige lækre salater, dressinger, grøntsager, brød og dips.

Fra hyggetjans til hård arbejde

Som sagt er rollerne skarpt delt op, når det kommer til at grille herhjemme. I “de unge dage” kunne det irritere mig grusomt, at min kæreste kun gad interessere sig for grillen, mens jeg skulle sørge for alt det andet. Jeg skulle stå derinde i køkkenet og snitte fucking iceberg og agurk, mens han hyggesnakkede med gæsterne, gloede på bøffer og drak en kold øl. SNYD og det bragte min indre feminist i kog. Alligevel er det forblevet en ordning og heldigvis for det da. Nu har vi nemlig 3 skønne og energiske børn, som eeelsker at lege i haven, kaste sand i ansigtet på hinanden og finde på opfindsomme lege som “lad os hoppe fra rutsjebanen til trampolinen” og “hvem kan kaste mest kompostaffald over hækken til naboen” Det betyder sådan en utrolig dejlig ro i køkkenet og så kan jeg garanterer dig for, at der bliver kræset om tilbehøret.

Opskriften

Det skal du bruge:

1 aubergine
½ pk Puck feta
½ dl creme fraise
1 øko citron
1 håndfuld frisk persille eller andet dejlig krydderurt
Olivenolie til stegning
Salt og peber

Sådan gør du:
Auberginen skæres i tynde skriver på langs. Brug gerne et mandolinjern. Bliver skiverne for tykke, bliver de ikke gode. Læg skiverne på en plan flade og drys med salt for, at trække væsken ud. Lad dem ligge i ca 30 min. og dup dem herefter med køkkenrulle. Aubergineskiverne pensles med olivenolie og grilles på grillen, så de får flotte grillstriber. Tag dem af grillen igen og lad dem køle af, mens du laver fetacremen.

Feta og creme fraise blandes godt sammen til en ensartet masse. Persille skylles, hakkes fint og kommes i. Riv halvdelen af skallen fra citronen og tilsæt sammen med en god sjat af saften. Smag til med salt og peber -og måske lidt ekstra citron. Vær opmærksom på, hvor salt din aubergine er.

Kom en klat fetacreme på enden på hver skivet grillet arbergine og rul sammen til en lille rulle. Serveres på et fad med frisk persille drysset over.

Lyst til noget andet tilbehør: http://madsager.dk/raamarinerede-urter/

Lidt om danskernes grillvaner: https://www.kvindeguiden.dk/tema/sommer/artikel/danskernes-grillvaner/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.