Andalusisk knækbrød m. marineret Manchego ost

En bid af Andalusien

For en 14 dages tid siden fik jeg endelig optaget en lille video, af mine absolutte yndlings knækbrød – Andalusisk knækbrød. (Hvis du ikke har set den endnu, kan du finde den på instagram profilen madsager.dk.) Andalusisk knækbrød er super hurtige at lave, og så smager de dejligt krydrede. Måske man også kan argumentere for, at det er en kiks, men under alle omstændigheder, er de helt perfekte til fx et stykke ost.

Jeg har på billedet serveret dem med nogle stykker marineret Manchego ost. Det er ret simpelt at lave, med lidt olivenolie, eddike, anis og laurbærblade. Vil du gerne have en nøjagtig opskrift, kan den findes i bunden af denne side.

opskriften

Det skal du bruge til 2 bradepander:

100 g mandler
140 g grahamsmel
30 g sesamfrø
1½ tsk let stødt fennikelfrø
½ tsk. tørrede chiliflager
1½ tsk salt
½ tsk bagepulver
1 dl vand
½ dl olivenolie

Sådan gør du:

Blend mandlerne i en minihakker eller foodprocessor, til de er mellemgrove.

Bland mandler, mel, sesamfrø, fennikelfrø, salt og bagepulver i en skål.

Tilsæt olie og vand, og ælt dejen godt sammen. Den må gerne være fast i konsistensen.

Læg et stykker bagepapir på et bord og kom halvdelen af dejen herpå. Læg endnu et stykke bagepapir ovenpå og brug en kagerulle til, at rulle dejen tynd mellem de to lag. Dejen skal gerne være ca 3-4 mm tyk.

Træk bagepapiret over på en bageplade og fjern det øverste stykke bagepapir. Med en kniv skæres dejen i de ønskede stykker. Du behøver ikke skære helt igennem, men mere bare markere, hvor du gerne vil have dem til at dele.

Bage knækbrødene i 20 min ved 175 grader. De skal være let gyldenbrune og køles helt af, før de spises.

Gentag processen med den anden del dej.

OBS. Se evt video af opskriften her: https://www.instagram.com/madsager.dk/?hl=da

Lynopskrift på marineret Manchego ost.

100 g Machego ost skæres i trekanter og lægges i en skål. Hæld ½ dl god olivenolie over og 3 tsk lys eddike. Tilsæt 2 stjerneanis og 2 laurbærblade. Krydder med salt og peber. Den kan i princippet spises med det samme, men bliver kun bedre af, at trække nogle timer. Skal du først bruge osten dagen efter, skal den tages ud nogle timer inden servering.

Lyst til en anden lille hygge snack? http://madsager.dk/tomat-bruschetta/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.